 |
 |
|
 |
 |
Den 17/01-2012: Så fik Coco og jeg endelig en plads på et lydigheds hold hos DCH Roskilde. Vi startede på holdet i dag og selvom Coco var lidt ukoncentreret pga. alle de nye hunde, så gik det rigtig fint og vi glæder os allerede til at komme ud og træne igen på næste tirsdag.
Den 08/01-2012: I dag startede vinter agility træningen i ridehuset op, efter 2 måneders jule pause. Coco løb først på begynder holdet og hun klarede det rigtig flot, selvom det indimellem kneb lidt med at holde koncentrationen på det vi var igang med. Men fart er der ihvertfald nok af i hende, nu skal vi bare lære at styre retningen samtidig!  Crazy løb bagefter, på det øvede hold og hun var vist også glad for at komme igang igen, så nu er det bare med at se at komme i form, til stævnet i febuar.
Den 03/01-2012: Så er siden "stævner/udstillinger" blevet opdateret, med det første stævne i Vallensbæk i Febuar.
Den 27/12-2011: Til min store sorg, har jeg i dag måtte tage afsked med min bedste ven og soulmate, min elskede gamle hund Cindy. Hun fik en hjerneblødning natten mellem den 26. og 27. hvilket resulterede i en alvorlig og uoprettelig hjerneskade. R.I.P. min elskede smukke ven, jeg vil savne dig altid.

Den 24/12-2011: Vi ønsker en rigtig glædelig jul, samt et godt og lykkebringende nytår, til alle vores venner.
Den 08/11-2011: Så har super ponyen Helma været spændt for vognen 3 gange. Indtil videre kører vi kun i ridehuset og kun 10-15 min af gangen, men hun tager det bare så pænt og helt uden ballade, så det varer nok ikke længe, før end vi tør begynde at vove os ud i naturen. Billeder kommer snart.
Den 09/10-2011: I går var sidste trænings dag for Coco og jeg, på RCH's K-hold. Kursets slutning blev markeret med en afsluttende prøve, som blev afholdt i dag, og Coco og jeg var selvfølgelig tilmeldt.  Coco var allerede tændt og klar til ballade, fra det øjeblik hun blev taget ud af bilen, men som altid, opførte hun sig eksemplarisk og hørte efter, da vi først gik i gang med arbejdet. Hun klarede alle opgaverne uden problemer, men desværre var der et par små skønhedsfejl, der betød et par mistede point i regnskabet. Vi scorede 97 point ud af 100 mulige og blev placeret som nr. 1 ud af 27 deltagere. Det har været en super dejlig og sjov dag og jeg behøver vel heller ikke at fortælle, at jeg selvfølgelig er super stolt af min lille dygtige stjerne Py. 

Den 18/09-2011: I dag har Coco og jeg været til Agilitydag i RCH.  Dagen var arrangeret som en lille smagsprøve i agility for kursus hundene og Coco og jeg havde en super sjov og dejlig dag. Coco viste stor lyst og mod på agility banen og både tunneller og vippen blev forceret uden problemer, mens posen drillede lidt i starten. 

Flere billeder fra agility dagen vil blive lagt ind i mit "fotoalbum" snarest.
Den 24/08-2011: Så har jeg købt ny hest!  Casmir, en dejlig 3 års DV vallak, bliver leveret i morgen torsdag. Han er en rigtig lille skønhed, mørkebrun med 4 sokker og blis og så er han bare en rigtig lille kælegris . Casmir får selvfølgelig sin egen side og der vil selvfølgelig også blive lang billeder ind når jeg får taget nogen.
Den 20/08-2011: I går lørdag, var jeg til agility stævne i Skælskør. Og mindsandten om ikke det lykkes Crazy og jeg, af få en "pind" i agility klassen, hvilket betyder en oprykning til klasse 2 . Udover oprykningen, vandt vi også 2 ud af 4 klasser og fik både øl og slik med hjem som præmie .
Den 19/07-2011: Endnu en sorgens dag. Min smukke, blide, sorte Idapige, har i dag forladt mig og denne verden og er draget over regnbuen. Det har været en svær beslutning, og utroligt hårdt, at skulle sige farvel, men jeg tror på, at det var den rigtige beslutning og det Ida, i sidste ende, var bedst tjent med.

Kære Ida. Tusind tak for alle de fantastiske rideture du har givet mig, for de uforglemmelige oplevelser vi nåede at få sammen, og for dit trofaste venskab. Du har lært mig mere på 3 år, end jeg nogensinde havde drømt om. Jeg elsker og savner dig. R.I.P. min smukke ven.
Den 13/07-2011: I dag har vi sagt farvel til vores dejlige lille terrier pige, Tikki.  Tikki sov stille ind, omgivet af hele sin hunde -og menneske familie. Tikki var en rigtig lille fighter og hun nåede at blive 17 år, men det sidste stykke tid, var benene for alvor begyndt at svigte, ballancen blev dårligere og dårligere og hun var ikke mere renlig, så efter lang tids tilløb, måtte vi, i dag, gå den tunge vej og sige farvel til vores lille pige. 
 R.I.P. Lille Tikki pige, vi savner dig. Hils deroppe.
Den 12/07-2011: I dag byder vi velkommen i familien, til endnu en skøn Pyrenæer.  Coco er en knap 3 år gammel tæve og hun skal fremover være min fars hund og bo hos ham. Coco har trænet lidt lydighed med sin tidligere ejer og i fremtiden skal hun da nok også afprøves på agility banen, men første projekt, bliver at få slanket hende lidt, for hun har nemlig en del ekstra på sidebenene. 

Den 04/07-2011: I dag er det Idas fødselsdag, hurra, hurra, hurra.......
 I dag fylder min smukke, dejlige Independence 6 år. Tænk at der er gået 2,5 år, siden jeg første gang så hende og besluttede at hun skulle blive min! Det er næsten ikke til at bære, at tænke på, at det måske allerede snart er forbi. 

Den 18/06-2011: I dag har jeg været til agility stævne i Albertslund. Som altid, har vi haft en super hyggelig dag, men desværre var Crazy heller ikke lige i hopla i dag, så det blev kun til en fejlfri runde og en 2. plads i AG1 og dermed også en opryknings placering. Udover AG1, løb vi to åbne klasser men blev disket i begge. Igen i dag, gad hun slet ikke løbe hurtigt, men luntede nærmest afsted. Håber på lidt mere fart i benene i morgen, for hun kan jo godt når hun gider.
Den 17/06-2011: I dag har jeg hentet min smukke Ida hjem fra KU Life. De har undersøgt benet på kryds og tværs og det ser desværre ikke godt ud for min smukke sorte pige. Tænk at jeg allerede skal miste hende, kan slet ikke holde tanken ud!  På mandag kontakter jeg min egen dyrlæge, med henblik på at få skrevet og indsendt papirene til forsikringen og så må vi se hvad de siger.  
Den 14/06-2011: I dag er Ida blevet indlagt på KU Life (tidligere Landbohøjskolen) i Taastrup. Hun skal foreløbigt blive derinde til i morgen og i første omgang skal hun have lagt nogle blokkader og så må vi se hvad de viser og om operation er løsningen.
Den 07/06-2011: Så er beslutningen truffet og Ida indleveres til KU Life i Taastrup på tirsdag den 14/06, til yderligere undersøgelser og efterfølgende operation. Efter operationen, ender hun nok med at skulle tilbringe resten af sommeren i en boks, men det ved hun heldigvis ikke og i skrivende stund, hygger hun sig på sommerfolden med de andre tøser og massere af saftigt grønt græs. 
Den 29/05-2011: I dag har jeg været til agility stævne i Hillerød med Crazy. Og det blev til endnu en skuffende dag, med den ene disk efter den anden, og en hund der var håbløst langsom og som egentlig slet ikke gad at løbe.  Troede ellers det var blevet bedre. Hun var begyndt at få mere fart og glæde i sine løb, både til træning og til konkurrencer, men i de sidste uger, er hun helt gået tilbage, til sin "gamle" ugidelige facon, hvor hun løber langsomt og kan finde på at stoppe op og snuse eller løbe væk. Må tage op til overvejelse, om jeg skal blive ved med agilityen, for selvom jeg elsker agility og vil komme til at savne det rigtig meget, så må jeg nok bare sande, at Crazy og jeg bare ikke passer sammen, i det henseende. I got some thinking to do!!!
Den 17/05-2011: I dag er det Helmas fødselsdag, hurra, hurra, hurra....... Verdens dejligste lille isbuk fylder 22 år i dag og mon ikke der venter en dejlig gave, i form af lækkert, saftigt græs, lidt senere.
Den 15/05-2011: Jubii, så begynde indgræsningen i dag, hvilket betyder, at om ca. 14 dage, så ryger Ida på døgngræs og så er det slut med at muge boks, resten af sommeren .
Desværre er der ikke ret mange gode nyheder på heste fronten. Ida er stadig halt efter det spark hun fik på folden i December og det ser sort ud for min lille piges fremtid. Så i morgen drager vi til Lundens Hesteklinik for at få en "second opinion" men hvis denne dyrlæge er enig med min egen, så betyder det, at jeg må sige farvel til hende. 
Gamle Helma skal også snart på græs, men islænderne bliver græsset ind seperat, så hun må lige vente en dags tid endnu. Hun har det godt i øjeblikket og ser rigtig godt ud, men alderen er begyndt at trykke lidt og benene er blevet lidt stive, specielt når hun har ligget ned, så overvejelserne omkring hendes fremtid og om hvorvidt hun skal opleve en kold vinter mere, er også begyndt.
I går lørdag den 14/05, var jeg til agility stævne i Hvalsø med Crazy. Desværre havde Crazy valgt at gå i løbetid ugen før, så vores præstation var præget af en homonforstyrret, ustabil hund, der hellere ville snuse end arbejde. Ud af 3 klasser, lavede vi 2 disk og den sidste klasse gennemførte vi med 5 fejl og fik derved en placering som nr. 3.
Den 02/05-2011: Så har vi været til årets første udendørs agility stævne i Albertslund i weekenden. Og sikken en weekend! Crazy løb super godt både lørdag og søndag og det blev både til 2 placeringer og hele 3 opryknings placeringer og vi lavede hele 4 fejlfrie løb ud af 6. og i de sidste 2 løb, havde vi 5 fejl i hver, så det var heller ikke så ringe endda. Behøver jeg at fortælle, at jeg var super stolt af min lille pige.  Se resultaterne fra stævnet på siden "Stævner/udstillinger".
Den 10/04-2011: Så er agility udendørs sæsonnen skudt igang!  I dag har Crazy og jeg været på agility kursus hos Dansk Hundeskole Roskilde. Det var Regin, Jannie og Gitte der stod for dagens arrangement og det bestod af en formiddag med teori og en eftermiddag med træning på moduler. Det var en fantastisk dag, med solskin, massere af agility og i selvskab med en masse dejlige mennesker og hunde. Og nu ved Crazy og jeg, nøjagtig hvad vi skal bruge de næste 12 uger på at træne.
Den 24/03-2011: Så er vi også tilmeldt Hillerød Hundevenners agility stævne den 29. Maj.
Den 23/03-2011: Så er Crazy og jeg tilmeldt stævnerne i henholdsvis Albertslund den 30/04 + 01/05 og Hvalsø den 14/05. 
Den 15/03-2011: Jubiiiii, så kom der endelig et job til mig!   I dag har jeg været inde og skrive kontrakt med min nye arbejdsplads og jeg starter som Air Cargo Dispatcher hos HCS Transport og Spedition i deres afdeling i Kastrup, allerede den 1. April. Der skal jeg sidde og styre verden, sammen med min gode veninde Helle. I'm back in the game.......
Den 28/02-2011: I går var Crazy og jeg til årets første agilitystævne i Vallensbæk Agilityklub. Crazy løb 3 rigtig gode løb, men desværre var der et par småfejl, der i 2 af løbene betød, at vi desværre blev disket! I det 3 løb, som var en "for sjov klasse" hvor det galdt om at komme tættest på banetiden, klarede vi os igennem banen med kun en enkelt slalomfejl og det betød, at vi vandt klassen og fik vores allerførste stævne placering nogensinde . Alt i alt, en super start på årets stævnesæson. Næste stævne bliver i Albertslund i slutningen af April og der håber vi på, at kunne få den første "pind" i bogen. 
Den 22/02-2011: I dag har Ida været på besøg hos Doktor Dyr, for at få taget nye røngtenbilleder, af skaden i hendes venstre bagben. Og der var heldigvis gode nyheder! Der var klare forbedringer at spore, både på billederne og i mønstringen og Selvom hun stadig ikke er helt rengående og skal gå på sin lille sygefold nogle uger endnu, så giver det ihvertfald nye forhåbninger om, at hun, med tiden, vil komme sig fuldstændigt. 
Den 19/02-2011: I dag er det Cindy's fødselsdag, hurra, hurra, hurra....! Verdens dejligste lille snuddelhund, fylder 14 år i dag. Tænk, at det er så mange år siden, at jeg kom hjem fra arbejde og fandt det sødeste lille sorte garnnøgle, sovende i sofaen. !4 fantastiske år indtil videre og forhåbentlig mange flere gode år venter forude. 
Den 16/02-2011: Så er stævnekalenderen atter blevet opdateret, så hvis i har lyst, kan i kigge på siden "Stævner/udstillinger" og se hvor og hvornår, vi regner med at deltage næste gang.
Den 14/02-2011: Ønsker alle vores venner Happy Vallentine's day. 
Den 10/02-2011: I dag er det Crazy's fødselsdag, hurra, hurra, hurra......! Min smukke lille pige bliver 3 år i dag. Mon det så betyder, at man snart kan begynde at forvente, en lidt mere moden opførsel fra den lille dame?  Også tillykke med dagen til Crazy's bror Harley og resten af Happybeast C-kuldet. Og ikke mindst et stort tillkke med familie forøgelsen til Annette og Crazy's mor Afro. Det er da super sjovt, at Afro lige vælger at føde sine hvalpe på nøjagtig samme dato, som for 3 år siden.
Den 02/01-2011: Så kom dagen, hvor agility træningen startede op igen, efter 2 lange måneders vinter pause. Vi løber igen i år, i ridehuset i Havdrup, hvilket jo gør det muligt med vinter træning, nu hvor Kong Vinter viser tænder. Og sikken en start vi fik. Crazy var i hopla og skød en vældig fart rundt på banen, men på trods af det, lykkes det os alligevel, at ramme forhindringerne i den rigtige rækkefølge, det meste af tiden. Måske 2011 bliver det år, hvor Crazy begynder at høre lidt efter......måske! 
Så er vi også tilmeldt årets første agility stævne. Det bliver i Vallensbæk i Febuar og vores stævne kalender, vil blive opdateret, en af de nærmeste dage.
Den 01/01-2011: Så nåede vi frem til 2011!  Hundene og jeg, fejrede en super hyggelig nyårs aften, sammen med Scott og Susanne og deres 4 hunde. Der blev spist massere af god mad (Fondue + bananasplit til dessert ), spillet spil (som Scott for een gang skyld ikke vandt!) og hygget igennem til Dronningens nytårs tale samt div. underholdnings programmer. Alle hundene, på nær Crazy, tog skyderiet i stiv pote. Kun stakkels Crazy var bange og søgte ly under sofaen og lå der det meste af aftenen. Scott og Susanne - Tusind tak for en fantastisk aften. -Og så må vi vist efterhånden kunne blive enige om, at det er Min Turtil at vinde, næste gang! 
Den 31/12-2010: Alle vores venner, såvel tobenede som firebenede, ønskes et rigtig godt og lykkebringende nytår. På gensyn i 2011. 
Den 24/12-2010: Så blev det endelig jul . Helma og jeg startede dagen med, at tage en lille juletur, ned igennem Vor Frue, som traditionen byder det. Desværre måtte vi tage turen helt alene i år. Trist, at der ikke er flere, der har lyst til, at holde denne hyggelige tradition ved lige.
Aftenen skal holdes sammen med min far og min faster. Det skal da nok blive en hyggelig aften, men det faktum, at min mor ikke er her til at fejre julen sammen med os, ligger lidt en dæmper på julestemningen og det mærkes tydeligt.
Ellers er der vist bare tilbage, at ønske alle, en rigtig glædelig jul. Jeg håber i får en fantastisk dejlig aften, sammen med jeres kære. 
Den 18/12-2010: Ida's besøg hos dyrlægen igår, måtte desværre aflyses, idet vejret ikke tillod kørsel med trailer. Så nu bliver det nok først efter jul, at vi får en ny tid, men det er der jo ikke noget at gøre ved, jeg må bare vente og være tålmodig, SUK!!!
I stedet havde Sussi og jeg en super hyggelig dag på RO's Torv. Jeg fik ordnet julegave indkøbene og vi spiste frokost på San Remos .
Den 13/12-2010: I aften har jeg været til årets sidste julebanko. Sussi havde fundet tid, til at tage med, så vi havde en hyggelig aften og jeg vandt en and og Sussi vandt vin.
Så er der bestilt tid hos dyrlægen til Ida. På fredag læsser jeg hende og kører hende ud til undersøgelse af venstre bagben, som hun har været halt på, siden hun pådrog sig en skade på folden, for en lille måneds tid siden. Nu krydser jeg bare fingre for, at der ikke er noget alvorligt galt med min lille pige og at vi snart kan komme igang med ridningen og undervisningen igen.
Den 12/12-2010: I dag har hundene og jeg tilbragt en super hyggelig eftermiddag hos Scott og Susanne. Der blev disket op med glögg, the og æbleskiver og vi spillede det nye Trivial spil, som Scott og Susanne lige har købt. Som sædvanelig lykkeds det Scott at vinde over Susanne og jeg!!! 
Den 08/12-2010: I aften har jeg været til banko spil i sognegården i Vor Frue, sammen med Birgit og Sussi. Og minsandten, om ikke jeg vandt i sidste spil, og dermed rendte af med købmandskurven. 
Den 05/12-2010: I går var jeg hjemme hos Tina i Albertslund, sammen med de andre dejlige DFDS Tøser, i anledningen af Marcos 5 års fødselsdag. Vi havde en hyggelig og dejlig eftermiddag og aften og det var skønt at se jer alle igen.
Ellers er der ikke sket så meget siden sidst. Ida er jo stadig halt, så jeg må undvære ridningen. I stedet bliver det til nogle skønne, lange gåture i Hedeland med hundene. Crazy elsker al den sne og hendes lange ben er perfekte, til at springe afsted i den dybe sne. Cindy derimod er knap så begejstret og indimellem har man på fornemmelsen, at hun hellere var blevet hjemme i den varme sofa. 

Den 30/11-2010: Øv, øv og atter øv, Ida er desværre stadig halt, efter at have pådraget sig et stort sår på bagbenet. Såret er ellers blevet rigtig pænt og er næsten helt lægt, så jeg mistænker desværre, at der er sket mere skade på benet end bare såret. 
Den 28/11-2010: Glædelig første advent allesamen .
Den 24/11-2010: Så er vinteren for alvor kommet til Danmark. Det er frost grader og sneen dækker det meste af landet og her i Roskilde, har vi bestemt også fået vores andel. Både hundene og hestene syntes vist, at det er skønt med al den sne og der bliver både rullet,hoppet og løbet rundt, til den store guldmedalje.
I aften tager Birgit og jeg til banko spil i Vor Frue. Håber jeg kan være heldig og få et par gevinster med hjem denne gang.
Den 21/11-2010: I går, lørdag den 20/11 var Crazy og jeg til årets sidste agility stævne. Stævnet blev afholdt i Gladsaxe sportshal, i forbindelse med Nordisk Mesterskab, som skulle løbes søndag. I den første klasse, spring klassen, blev vi desværre "disket" pga. fejl bane, men i agility løbet klarede vi den igennem med e slalom fejl og 5 sek. tidsfejl og sluttede på en fjerde plads. Alt i alt, en pæn afslutning på agility året 2010.
Dagen i dag har, ligesom dagen igår, stået i agilityens navn, men denne gang dog kun som tilskuer til Nordisk Mesterskab. Det har været en super hyggelig og ikke mindst indspirerende dag, med massere af god agility og godt selvskab.
Den 16/11-2010: I går var jeg til banko i Vor Frue, sammen med Birgit og Sussi. Vi havde en hyggelig aften, men det blev ikke til nogle gevinster, hverken for Sussi eller jeg. Birgit var lidt heldigere, hun vandt en enkelt flaske rødvin. Godt man ikke drikker sådan noget stads.....!!! 
Den 14/11-2010: I går lørdag, var jeg på kinesisk reataurant og spise, sammen med DHS Roskilde. Vi var ialt 28, der havde tilmeldt os dette hyggelige arrangement, som klubben havde arrangeret og vi havde en super skøn aften, med masser af dejlig mad og god hundesnak.
Gårsdagens hyggelige aften blev imidlertid hurtig glemt, da jeg i morges, kom ned på parkeringspladsen foran blokken og så, at nogen havde stjålet vinduesviskerne på min bil. Skulle det nu være sjovt?????  Hvad helvede er det for nogle idioter, der ikke kan kende forskel på "dit og mit" og absolut skal ødelægge og stjæle andres ting. RØVHULLER.....!!! 
Dagen i dag er, for mit vedkommende, blevet brugt på gården. Ida er desværre stadig halt pga. det sår hun pådragede sig på folden, men jeg synes det så en anelse pænere ud idag, så det går da den rigtige vej og forhåbentlig varer det ikke alt for længe, før vi igen kan komme ud og ride. 
Den 07/11-2010: Så har jeg været til årets første jule bankospil i Vor Frue. I mange år, har det jo være en tradition, at min mor og jeg, har gået til bankospil i Vor Frue i November og December måned. I år måtte jeg så tage afsted alene og selvom det var en smule vemodigt, så havde jeg alligevel en hyggelig eftermiddag og mindsanten om ikke jeg vandt både kaffe og vin.
Den 06/11-2010: I dag har jeg været til rideudstyrs loppemarked i Darup Rideklub. Jeg tog afsted med det formål, kun at kigge og have en hyggelig dag, i selvskab med nogle af de andre tøser fra gården. Og missionen lykkeds.  Tro det eller ej, jeg købte ingenting!!! Hvor er det i grunden trist, når man, hvor hårdt man end anstrenger sig, ikke kan komme på en eneste ting man mangler!!! 
Ida er desværre kommet til skade på folden i torsdags, så hun er på penecilin og smertestillende og skal holdes i ro i en uges tid. Lille Helma har lært et nyt trick, hun kan stejle på komando.  Faktisk er hun så god til det, syntes hun selv, at hun meget gerne vil vise det til alle, hvorfor hun i øjeblikket går på to ben, hver gang chancen byder sig. Billeder af ponypigen "in action" kommer snart.
Den 02/10-2010: Så er jeg her igen, med lidt opdateringer, på hvad der er sket, siden sidst.
Den 17-19 September blev den årlige ridelejr i Bidstrup skov afholdt. Vi var 11 tøser der læssede hestene fredag morgen og drog afsted mod skoven. Jeg havde Ida med og eftersom det var første gang jeg skulle læsse hende i trailer, var jeg selvfølgelig meget spændt. Ida tog det dog helt roligt og efter ca. 10 min. overtalelse, gik hun pænt op i traileren. De tre dage i skoven gik over al forventning. Ida opførte sig virkelig eksemplarisk og vi havde nogle super dejlige rideture, sammen med alle isbukkene. Søndag var det 11 trætte, men glade tøser, med 11 lige så trætte heste, der vendte hjem til Nordmarksgården.Tak til alle tøserne, for en super skøn tur. Jeg glæder mig allerede til næste år. 
I går fredag, var jeg ovre hos Scott og Susanne og se VM i agility. Vi havde en super hyggelig dag og aften og vi fik set en masse god agility, mens vi mæskede os i hjemmebagt franskbrød, kage og popcorn, samt pizza.  Puha, det var vist lige en streg i regningen på min slankekur!!!
I morgen søndag er der hyggedag på gården og vi skal have taget ormeprøver og have vasket ridehuset ned, så der e pænt til der kommer ny bund i på mandag.
Den 29/08-2010: Fredag og lørdag den 27. + 28/8 var hundene og jeg, afsted til agility konkurrence, på Gidsselfeldt Gods i Haslev. Som sædvanelig, blev Crazy disket i begge sine løb, men på trods af det,, løb hun faktisk 2 rigtig gode løb. Cindy skulle også løbe og hun vandt sin klasse, begge dage. Hun var selvfølgelig også eneste hund i klassen , men hun løb alt hvad hun kunne og klarede sig fejlfrit igennem (selvfølgelig med tidsfejl) agility banen, mens hun fik et par nedrivninger på springbanen. Endnu engang fik Susanne "skudt" nogle super gode billeder fra Crazy's løb, som kan ses på forsiden og i fotoalbummet.
I morgen mandag, skal jeg til København til møde hos Jobvision. Sammen med en konsulent, skal jeg lave en plan for min videre jobsøgning.....hmmm, BULLSHIT!!! Jeg håber bare, at jeg rent faktisk får noget med hjem derfra,som jeg kan bruge til noget, så det ikke bare er totalt spild af tid og penge.
Den 17/08-2010: I går og i dag har jeg været på kompetence udviklngs kursus hos KRIFA i Roskilde. Jeg er jo desværre stadig arbejdsløs og er nu på dagpenge og så kræver A-kassen jo, at man deltager i div. møder og kurser. Det var nu ikke fordi jeg syntes, at jeg lærte så forfærdeligt meget på kurset og når sandheden skal frem, så var det nok også lidt kedeligt, men fik da et par tips til forbedringer i mit CV og ansøgning, så de 2 dage var da ikke helt spildt. 
Den 09/08-2010: I går, søndag, var jeg til agility stævne i Albertslund. Regnen stod ned i stænger og det var gråt og trist, men alligevel endte jeg med at få nogle gode løb og en hyggelig dag i teltet, sammen med Scott og Susanne og alle hundene. Crazy løb 2 gode løb, men desværre med et par småfejl der kostede "disk" i begge løb. Cindy løb også pænt, lige indtil damen besluttede, at hun ikke ville i tunellen og vendte om og løb ud igen og tog et spring med i farten.  Alt i alt, blev det ikke en dag med de store resultater for os, men jeg klager ikke, for så længe der er fart og glæde i løbene, så skal vi nok ende med at ramme de rigtige forhindringer en dag. 
Den 31/07-2010: I dag har Crazy og jeg været til agility stævne i Hvalsø. Det var brutto landsholdet i agility der stod for arrangementet, som var et klasse 1 + 2 cup. Crazy skulle løbe 2 klasser, en spring og en agility klasse. Vi lage ud med agilityen og her blev vi desværre disket, allerede på 3. forhindring. Efter den lille fejl, der sendte os ud af konkurrencen, løb Crazy resten af banen til top karakter, så på trods af disken, var jeg fuldt ud tilfreds med løbet. I spring klassen lykkes det os at gennemføre banen, dog med en enkelt slalom fejl og et par tidsfejl og en placering som nr. 2 i klassen. Alt i alt, havde vi en super god dag på banen og jeg glæder mig til at se, om vi kan gøre det lige så godt i næste weekend, hvor vi skal til Albertslund.
Den 22/07-2010: I dag har jeg været til guldbryllup hos John og Ellen, som er min faster og onkel. De havde inviteret til morgenmad og åbent hus, så hele familien, samt venner og bekendte, mødtes udenfor deres hus kl. 08.00, hvorefter vi sang morgensang. Vi havde alle en rigtig dejlig formiddag og "guld brudeparret" fik massere af gaver og vin. Kæmpe tillykke tl Faster og John herfra, det er super godt gået. 
Den 20/07-2010: I dag har jeg været i København til samtale, hos et vikar bureau. Jeg var selvfølgelig lidt nervøs, men det gik fint og de var rigtig søde derinde. Så nu håber jeg bare, at de kan hjælpe mig og finde et godt job til mig. 
Helma er desværre syg igen. Hun har noget infektion i kroppen, som har resulteret i et stort væske fyldt ødem mellem forbenene og hævelser på halsen. Hun er i behandling med antibiotika, så forhåbentlig er hun snart klar igen.
Den 06/07-2010: Så har jeg tilmeldt Ida til bedømmelse på Store Hestedag den 04. og 05. September. Så nu må vi igang med at træne opstilling og mønstring, så vi forhåbetlig kan gøre det godt på dagen. Idas deltagelse i Store Hestedag, er ment som forberedelse, til hendes kåring i DV til næste år. Store Hestedag 2010 blive Idas første tur "i byen" og jeg glæder mig meget, til at se hvordan hun vil opføre sig.
Den 04/07-2010: I dag er det Ida's fødselsdag, hurra, hurra, hurra......  Smukke Ida bliver 5 år i dag. Det er ikke til at fatte, at jeg allerede har haft hende i 2 år nu.  I går lørdag, var jeg i biffen og se Twilight Eclipse, sammen med Yvonne og Anja. Vi startede aftenen med et lækkert måltid mad på den italienske restaurant på Ro's Torv og bagefter så vi filmen. Eclipse tager helt sikkert titlen, som den bedste, af de 3 Twilight film, som vi har set indtil videre. Nu glæder jeg mig bare til at se filmen igen når den udkommer på DVD og selvfølgelig til at se 4'eren, Braking Dawn, når den kommer i biografen.
Den 27/06-2010: I går var jeg ovre hos Heidi og Stig og spise dejlig grillmad. Vi sad i haven og spiste og nød det gode vejr og den summen af liv, glade mennesker og festival stemning, der i øjeblikket, udfolder sig lige på den anden siden af hækken til Heidis have. Hundene nød det også. Crazy og Heidis hund Emma, drønede rundt på græsset og jagtede hinanden, mens Cindy slappede af i skyggen. Heidis lille nye hundepige Berta, er en skøn lille prop, der på trods af, kun at være 8 uger, allerede kan blive godt gal i skralden og sige fra, når det ikke lige passer hende eller når storesøster Emma bliver for voldsom. Hende skal du nok få dit hyr med Heidi, der er krummer i det lille kræ.  Efter maden gik vi en tur, inden hundene og jeg atter tog hjemad.
Den 26/06-2010: I dag har Ida og jeg været på vores første tur i Hedeland.  Da det var Idas første rigtige tur i terrænet, havde vi valgt at følges med Silla og hendes hest Ally, som er rolig og fornuftig og samtidig er Idas veninde på folden. Ida tog det hele pænt og roligt og det virkede som om, at hun nød turen lige så meget som jeg gjorde. Vi fik redet både skridt, trav og gallop og det gik også helt fint med at komme op og ned af de stejle bakker. Turen tog ikke mere end god times tid, men man bliver altså træt af at se den store verden, så lille Ida var helt flad, da vi kom tilbage til stalden.
Så er folk atter begyndt at strømme til vores lille by, i forbindelse med Roskilde Festivallen, der begynder på torsdag. Som altid er det noget af en prøvelse at komme til og fra ens hjem og da tålmodighed ikke ligefrem er en af mine dyder, så har jeg allerede været oppe i det røde felt og vende adskillige gange nu.....SUK!
I aften er jeg inviteret over og spise hos Heidi og Stig. Heidi har fået endnu en lille hund, en Dansksvensk Gårdhund på 8 uger, der hedder Berta, så hende skal jeg over og se.
Den 21/06-2010: Så er det vist ved at være tid til en lille opdatering. Det er jo ved a være længe siden, at jeg sidst skrev herinde, men det har været en hård tid, efter min mor døde og lysten til at skrive herinde, har bare ikke været stor.
Tirsdag den 25. Maj blev min mor bisat fra Skt. Jørgensbjerg Kirke i Roskilde. Kirken var propfuld af familie og venner og der var så mange smukke blomster. Tusind tak til alle der deltog og/eller sendte blomster og hilsner og i det hele taget, var med til at gøre dagen til en god dag, trods alt. Lørdag den 10 Juni var vi på kirkegården og sætte min mors urne i jorden. Vi har valgt en smuk, solrig lille plet på Skt. Jørgensbjerg kirkegård og nu skal vi bare have den plantet til, så snart gravstenen er kommet på.
Lørdag den 19. Juni var jeg til agility stævne hos DHS i Vor Frue. Det var det årlige MidsommerCup der blev afholdt og som altid, havde vi en super hyggelig dag og vejret viste sig også fra sin pæne side og holdte tørt og ikke for varmt. Crazy blev godt nok "disket" i alle sine 3 løb, men hun var glad og fuld af fart og bortset fra de enkelte fejl der fik os "disket", så løb hun super godt. Se flere billeder fra Crazys løb på forsiden og i mit fotoalbum. Cindy løb også fint i sin spring senior klasse, men der var mange sving og drejninger i banen, så tiden endte med at blive meget langsom, så ingen præmier til os denne gang.
Siden sidst er hestene også kommet på døgngræs og det betyder jo, at jeg har en del mere frihed i min dagligdag, eftersom jeg ikke skal ordne bokse og fodre. Ahhh.......det er nu skønt med lidt ferie fra de dagligdags gøremål indimellem. 
Så er jeg også i fuld gang med at søge nyt job. I øjeblikket er jeg fritstillet fra mit job hos Locatel, så jeg går og nyder sommeren herhjemme. Men man kan jo ikke leve af at lave ingenting , så jeg kigger jobsider på nettet hver dag, til jeg er helt grøn i hovedet og jeg får da også skrevet og sendt et par ansøgninger indimellem, men det bugner jo ikke ligefrem med relevante jobs i øjeblikket, desværre!!! Jeg håber og krydser fngre for, at markedet snart ændre sig og at jeg finder mit drømme job denne gang.
Den 18/05-2010: I dag er en sorgens dag.  Himlen har fået en smuk ny stjerne. Min elskede mor, Annie Thomsen, døde i nat kl. 01.40, kun 72 år gammel. Torsdag den 13/05, om morgenen, faldt hun om derhjemme med hjertestop. Min far var hurtigt på pletten med førstehjælp og hjertemassage men selvom det, i første omgang, lykkeds at genoplive hende, så viste det sig desværre, at hendes hjerne havde lidt uoprettelig skade pga. iltmangel og der var desværre intet lægerne kunne stille op. Hun kom aldrig til bevidsthed igen, og efter 4 dages hård kamp, sov hun stille ind på Roskilde Sygehus, mens min far og jeg sad ved hendes side og holdt hende i hånden.  R.I.P. 
Den 11/05-2010: I søndags den 09/05 var jeg til agility konkurrence i Hvalsø med Cindy og Crazy. Crazy løb 4 klasser og vi blev "disket" i 3 af dem , men på trods af det, så løb hun faktisk rigtig pænt i 2 af sine løb og jeg var tilfreds med hende. Under alle omstændigheder, var det en klar forbedring, i forhold til hvad hun præsterede sidste weekend.  Cindy skulle løbe et enkelt spring løb og minsandten om ikke hun vandt. Der var godt nok kun 2 deltagere i klassen og hun havde lidt tidsfejl, men hun løb banen rigtig pænt og gjorde alt hvad hun kunne og så kan man jo ikke forlange meget mere, vel! Det er da altid noget, at man har sin gode, gamle senior hund til at redde dagen, når den unge hellere vil pjatte rundt.  Resultaterne fra Hvalsø kan du finde på siden "Stævner/udstillinger.
I morgen er min sidste arbejdsdag hos Locatel. Det er rigtig trist, at skulle sige farvel til alle mine kollegaer herinde, men lige nu, glæder jeg mig bare til jeg er "færdig" herinde, så jeg kan begynde et nyt kapitel og komme videre i mit liv. Men jeg må da også indrømme, at det bliver super mærkeligt, at stå op på mandag og ikke vide, hvornår man skal på arbejde igen!!!
Den 03/05-2010: Så er det blevet mandag igen og både Crazy og jeg, er trætte efter en hel weekend med agility konkurrence i Hillerød. Det var kun Crazy der skulle løbe denne gang, så derfor havde jeg ladet Cindy blive hjemme hos mine forældre, så hun ikke skulle sidde i et halvkoldt telt og fryse i 2 dage. Lørdag skulle vi løbe 2 åbne klasse og en agility 1. I spring åben blev vi disket, men hun løb banen rigtig flot, når man lige ser bort fra et par småfejl. I agility klasse 1 + agility åben klasse, ville Crazy hellere snuse rundt og vi blev disket i begge klasser og den ene var endda pga. at hun satte sig og tissede midt på banen. Om søndagen gik det ikke meget bedre. Vi skulle løbe 2 åbne klasser og en spring 1. Ligesom dagen før, havde vi nogle gode momenter indimellem, men hun blev disket i alle tre løb og igen var den ene disk pga. hun tissede på banen, til trods for, at hun lige var blevet luftet og havde tisset, inden vi gik ind. Nå, men når man skal, så skal man åbenbart!  Nu ser jeg frem til næste søndag, hvor vi skal til stævne i Hvalsø og hvor både Cindy og Crazy skal løbe. Forhåbentlig kan vi gøre det lidt bedre der.
Den 26/04-2010: Så er det vist tid til en lille opdatering herfra og der er sket en del siden sidst.
Weekenden den 24-25/04 blev brugt på årets første udendørs agility stævne, som blev afholdt i Albertslund. Crazy lavede nogle okay løb om lørdagen. Der var ikke meget fart i hende, men vi gennemførte 2 klasser og der var nogle gode sekmenter i alle løbene. Om søndagen var Crazy bare dårlig, dårlig, dårlig. Hun gad ikke løbe, hun gad ikke tage slalom og hun gad i det hele taget ikke noget, så der blev vi disket i alle 3 løb.....SUK! Cindy løb, som altid, fint. Hun løb en spring klasse lørdag og kom fejlfrit igennem banen, men havde selvfølgelig fejl på tid, så en placering blev det ikke til, men flot alligevel, hun er trods alt 13 år gammel.  Om søndagen skulle Cindy også have løbet en spring klasse, men pga. store forsinkelser, manglende info og generel dårlig planlægning fra DKK's side, missede vi løbet, idet det faldt sammen med Crazy's agility løb. Synd for Cindy og rigtig ærgelige penge, smidt lige ud af vinduet. 
Siden sidst, er jeg desværre også blevet fyret fra 2M Locatel.  Krisen har desværre også ramt elektronik branchen og der skal spares og skæres ned og det blev desværre min stilling, som blev nedlagt. Så nu skal jeg i gang med at søge nyt job og jeg håber det lykkes mig at finde noget. Jeg ved jo godt at det ikke bliver let, jobbene hænger jo ikke på træerne i øjeblikket, men jeg er fortrøstnings fuld og sikker på, at det alt sammen nok skal gå. 
Min mor har desværre været indlagt på Roskilde sygehus igen. Tirsdag morgen den 20/04 faldt hun om på badeværelset og blev derefter indlagt. Lægerene troede, at hun muligvis havde haft en hjerneblødning eller en blodprop, men skanninger og undersøgelser viste heldigvis, at det ikke var tilfældet og at hun sandsynligvis "bare" var blevet svimmel og havde slået hovedet lidt i faldet. Hun blev udskrevet tilbage til plejehjemmet i Vor Frue om onsdagen og i dag har hun det heldigvis meget bedre og er næsten tilbage i samme form, som inden faldet.
Hvad hestene angår, så går det virkelig godt i øjeblikket. Helma er stadig haltfri og jeg er startet på at genoptræne hende med en masse skridt ture og vi har endda travet et par omgange på ovalbanen og også her var hun rengående.  Ida, min smukke, dejlige pige, bliver bare bedre og bedre. Hun er super følsom og lydhør overfor mit mindste vink og hver eneste gang jeg sætter mig op på hende, bliver jeg bekræftet i, at jeg valgte 100 & rigtigt, da jeg købte hende. Det er en ubeskrivelig fornemmelse og jeg er nærmest høj, hver gang jeg har redet hende.
Den 22/04-2010: HIP HIP HURRA, I dag fylder Tikki (mine forældres lille terrier blanding og Cindys bedste ven) 16 år. Tillykke gamle ven. 
Den 12/04-2010: I dag bliver min mor udskrevet fra Roskilde Sygehus, hvor hun har været indlagt den sidste måneds tid. Hun flytter i stedet ind på plejehjemmet i Vor Frue, hvor hun skal bo til aflastning og genoptræning i ca. 2 måneder. Derefter er hun, forhåbentlig, i stand til at rejse sig og gå lidt, så hun kan komme hjem og bo igen. Det bliver spændende og se de nye omgivelser hun skal bo i og samtidig bliver det dejligt for min mor, at komme væk fra sygehuset og ud i den "virkelige" verden igen. Og heldigvis ligger plejehjemmet kun et stenkast fra hvor mine forældre bor, så både min far og jeg kan besøge hende rigtig tit.
Den 06/04-2010: Så er påskeferien desværre slut og hverdagen og arbejdet er over os igen. Det har været super dejligt med lidt fridage, og selvom vejeret jo ikke ligefrem viste sig fra sin pæneste side, fik jeg da både redet og gået nogle gode ture med hundene. Ja, faktisk har påsken været ren afslapning og alle planerne om, at få gjort hovedrent og pudset vinduer og ryddet op i lejligheden, måtte vige for en god bog og besøg hos min mor på sygehuset. Suk, suk og atter suk.......jeg glæder mig allerede til weekenden!!! 
I dag går jeg tidligt fra arbejdet, da hundene skal ud til dyrlægen, til deres årlige sundheds tjek og vaccination.
Den 01/04-2010: Påske ferie.......jubiiiiii .
Den 31/03-2010: I går var Helma til behandling hos Tove Due og der var gode nyheder. Helma er haltfri og vi kan atter begynde genoptræningen . Det betyder også, at hun er tilbage i løsdriften med de andre heste på fuld tid og at jeg har fået en boks mindre at muge ud i.......jubiii .
Den 29/03-2010: Så er der bestilt tid til den årlige vaccination og helbreds tjek af Crazy og Cindy. Tirsdag den 06.04.2010 går turen til Gundsø Dyreklinik.
Den 28/03-2010: Min mor har fødselsdag i dag, hun er blevet 72 år. Vi fejrede dagen på Roskilde sygehus, hvor hun i øjeblikket er indlagt. Jeg havde bagt boller og lavet kaffe og så havde jeg arrangeret med familie og venner, at vi mødtes derude kl. 15.00. Det blev en rigtig vellykket eftermiddag og min mor var super glad for besøget og alle gaverne.
Så har Crazy og jeg været til vinter sæsonnens sidste agility træning i DHS Roskilde. Så nu er der lige 14 dages ferie fra træning, inden forårs sæsonnen starter op den 14.04.2010. Crazy og jeg er kommet på Regin's hold og vi glæder os til at komme i gang og til, at komme udenfor og løbe igen.
På heste fronten er der ikke sket så meget i weekenden, da tiden har været lidt knap. Helma er jo desværre heller ikke rengående endnu, men Tove Due kommer på besøg på tirsdag den 30.03.2010, så det bliver spændende at høre, hvad hun siger om fremtids udsigterne og om hun mener, at hun vil blive ridehest igen.
Sidst, men ikke mindst, er nedtællingen til påske ferien startet, det bliver skønt, skønt, skønt med 5 dejlige fridage .
Den 17/03-2010: Stakkels Ida´er kommet til skade med sit ene forben. Hun har fået et lille ubetydeligt sår på indersiden af forknæet på det ene forben, men nu er knæet desværre hævet op til tre dobbelt størrelse og er meget varmt og ømt. Så nu venter vi på, at dyrlægen kommer forbi med lidt smertestillende og noget penecillin, så hun kan blive frisk igen.
Så er der varslet staldmøde på gården hvor hestene er opstaldet, på søndag den 21/03. Grunden til mødet er åbenbart, at nogen derude, føler sig bagtalt og moppet og det er kommet frem i en bruger undersøgelse. Så nu er der lagt op til det helt store drama og det skal nok blive spændende, at følge slagets gang.  Hvor er det bare typisk kvinder!!!
Den 15/03-2010: Lørdag den 13/03-2010 var jeg til barnedåb hos Bettina og Lars. Det var deres lille søn William, der skulle døbes i Himmelev kirke. Efter kirken tog vi videre til reception, hvor vi fik højt belagt smørebrød og den lækreste dåbs kage man kan tænke sig.....uhmmmmm .
Søndag den 14/03-2010 var jeg inviteret på boller og cacao hos Scott og Susanne. Det var, som sædvanelig, Susanne der havde tryllet i køkkenet og frembragt de lækreste lune boller man kan tænke sig. Vi havde en super hyggelig eftermiddag, hvor vi så agility "live via internettet" fra CROFT messen i UK.
Så har jeg modtaget agility trænings planen i DHS Roskilde, for foråret 2010. Crazy og jeg er kommet på Regins "begynder konkurrence hold" om onsdagen, hvor vi skal arbejde noget mere med fremadsendelse. Vi glæder os meget til at komme igang med udendørs træningen igen.
Den 09/03-2010: I lørdags den 06/03 var jeg til den årlige rytter fest på gården hvor jeg har hestene opstaldet. Eller det vil sige, festen blev ikke holdt på gården, men i lånte lokaler i Svogerslev. Aftenen startede med en velkomst drink og derefter gik vi til bords. Menuen bestod af 3 retter. Til forret fik vi rejecocktail (jeg spiser jo ikke rejer, men sad heldigvis ved siden af Yvonne, som sagtens kunne klemme min ned også ). Hovedretten var super lækker flæskesteg med kartofler, brunkartofler, rødkål og hele svineriet og desserten var citronfromage. Efter maden var der fri leg (Wee og bordfodbold) og der blev danset. Natmaden blev serveret ved 00.00 tiden, men der var jeg allerede på vej hjem i seng . Tak tyil Birgit og Erik for en dejlig aften.
Den 01/03-2010: Så har jeg endelig fundet ud af hvordan man ligger video klip herind på siden.  Se Cindys og mit løb i VAS den 21/02-2010 under Stævner/udstillinger.
Den 28/02-2010: I går var jeg hos Scott og Susanne til pizza og spille aften. Vi bestilte mad fra Dominos og spillede Sequense og et andet spil, som jeg ikke kan huske navnet på og vi havde en super hyggelig aften.  Tak til Scott og Susanne for en hyggelig aften - det må vi heltr sikkert gøre igen.
Den 22/02-2010: Så er det atter blevet tid til en lille opdatering. I weekenden har vi været til agility stævne i Vallensbæk. Det var Crazys første oficielle stævne og hun klarede det super flot. Desværre endte vi med disk. i 3 af de 4 klasser hun løb, men indimellem fejlene, løb hun faktisk rigtig godt og jeg var meget tilfreds. 4. Og sidste løb var spring klasse 1 og her koncentrerede hun sig virkelig 100 % og fik et flot løb og gennemførte klassen med 10 fejl (en nedrivning og en værring). Cindy deltog også i en senior spring klasse og fik et rigtig flot fejlfrit løb. Alt i alt, er jeg rigtig godt tilfreds med weekendens insatser og jeg glæder mig allerede til April, hvor vi skal til Vestegnen, til årets første udendørs stævne.
Så er Crazy officielt blevet målt til at være mellem hund.
Den 19/02-2010: I dag er det Cindys fødselsdag, hurra, hurra, hurra.......  Min elskede lille pige bliver 13 år i dag. Tillykke Cindy.
Den 15/02-2010: I går søndag, var der dømt tøse hygge med DFDS tøserne, hos Monica i Brøndby. Det var, som altid, super hyggeligt, med massere af dejlig mad og hjemmebag, samt tøsesnak, fra vi kom til vi gik. Tak til Tina, Anne, Helle, Lina og Monica for en dejlig eftermiddag, jeg nyder virkelig jeres selvskab. 
Den 10/02-2010: Hip hip hurra, I dag er det Crazys fødselsdag....... 
2 år er der gået, siden Crazy og resten af C kuldet, så dagens lys for første gang hos Annette i Kennel Happybeast. Stort tillykke med dagen til Crazy, Cassie,Carmen og Harley.
Den 07/02-2010: I går lørdag, var jeg på besøg hos Heidi og Stig. Vi havde en rigtig hyggelig aften, med pizza, Melodi Grandprix og et par drinks. Desværre blev det ikke min farvorit melodi der vandt, men en super aften alligevel. 
Dagen i dag startede med en dejlig lang tur på marken og i hundeskoven, sammen med Heidi og Emma. Hundene var ellevilde og stormede afsted udover marken.
Efter en god times leg i sneen (se flere billeder på forsiden og i mit fotoalbum), gik turen videre til stalden, hvor Ida skulle have besøg af tandlægen. Da tandlægen var kørt igen og stald arbejdet og hestene ordnet, kørte jeg videre hjem til mine forældre, som havde inviteret på dejlig flæskesteg med hele svineriet. 
Alt i alt en skøn weekend, der desværre gik alt for hurtigt.
Den 30/01-2010: I går fredag, var jeg til koncert med Sanne Salomonsen i Portalen i Greve. Jeg var afsted sammen med DFDS tøserne og som altid, havde vi en skøn aften. Sanne var i topform og trykkede den 100 % af og der blev skrålet og skreget og klappet til den store guldmedalje.
I dag var Crazy og jeg til agility træning. Crazy var dog ikke videre samarbejds villig og var i det hele taget noget af en prøvelse. Heldigvis har vi 3 lørdage mere at træne i, inden konkurrencen i Vallensbæk den 21/02. 
Der er også godt nyt vedr. Helma. I dag har hun for første gang, siden hun blev syg, været ude i løsdriften sammen med de andre heste. Eftersom hun nu går rigtig fint på sit dårlige ben, syntes jeg at det var tid. Hun var tydeligvis også meget glad for at være sammen med flokken igen, og de tog alle sammen pænt imod hende. Nu er det så meningen, at hun skal gå i løsdriften med de andre om dagen og så være i boksen, hvor hun kan slappe af og hvile sig og have sin varme bandage på, om natten. Forhåbentlig bliver hun ved med at gøre gode fremskridt.
Der er også lidt nyt vedr. Ida. Damen har nemlig besluttet sig til, at begynde at vokse lidt igen, så hun holder en pause fra ridningen i øjeblikket. Det går ellers super godt med træningen og både Linda (min træner) og jeg er meget tilfredse med de fremskridt hun gør.
Den 18/01-2010: Lørdag den 16/01 startede agility træningen i DHS Roskilde op igen efter jule ferien. Både Crazy og jeg syntes vist, at det var dejligt at komme igang igen efter den lange pause. Søndag den 17/01 var hundene i svømmehallen. Det var længe siden vi sidst havde været der og de skulle begge lige hjælpes i baljen . Men så gik det også rigtig fint derefter.
Helma er desværre stadig halt og på smertestillende medicin, men senere i ugen, skal jeg snakke med dyrlægen om en kontrol scanning og så må vi se hvad den viser. Forhåbentlig er hun snart rask nok til, at komme ud til de andre i løsdriften igen.
Så har jeg fået nyt camera, så forhåbentlig kommer der snart nye fine billeder af alle dyrene her på siden .
Den 12/01-2010: Så er Crazy tilmeldt hendes første officielle DKK agility stævne. Det bliver i Vallensbæk, søndag den 21/02, hvor hun skal løbe spring og agility, klasse 1 + en åben spring klasse. Det bliver super spændende, at se hvordan hun klare sig og endnu mere spændende, at se hvad hun siger til, at løbe indendørs, på gulvtæppe. Cindy får også lov til at være med. Hun skal løbe et enkelt spring, senior løb. Jeg glæder mig. 
Den 10/01-2010: Så er jeg hjemvendt fra det Norske igen. Fredag den 08/01 tog Yvonne og jeg afsted på minicruise til Oslo med DFDS Seaways. Vi Sejlede fra Københavns havn ved 17.00 tiden fredag aften og vi fik en pæn lille kahyt med vindue, så vi kunne nyde udsigten. Vi startede turen med at gå ned i en af restauranterne og få et dejligt måltid mad. Efter maden gik vi ind og shoppede lidt og så gik vi i biffen og så en film. Efter filmen fik vi et par drinks i baren, hvor et super godt live band spillede musik. Lørdag morgen startede med morgenmad på båden hvorefter vi gik i land i Oslo. Hold da helt k... hvor var det koldt. Termometeret sagde -17 grader og ens kinder, næse og ører var stivfrosne i løbet af 2 minutter. Vi tilbragte 4 dejlige timer i Oslo by, med at gå på cafe, shoppe og spise frokost. Da vi vendte tilbage til skibet var vi begge både trætte og kolde, så vi besluttede at tage en lille lur. Da skibet havde lagt fra kaj og atter var på vej mod Danmark, gik vi op og shoppede lidt mere toldfrit, inden vi gik ned og spiste en dejlig mør bøf på Steakhouse. Efter maden brugte vi en times tid i internet cafen, hvorefter vi gik ned og fik et par drinks i baren inden sengetid. Vi lagde til kaj i Københavns havn igen søndag ved 09.30 tiden og det vare så den weekend.
Den 04/01-2010: Så kom vi godt ind i 2010.
Nytårs aften tilbragte hundenen og jeg sammen med Scott og Susanne hos dem og deres 4 hunde. Vi spiste lækker fondue og sad så længe over maden, at vi ikke var færdig med desserten, før ved 23.00 tiden. Efter maden, tævede Scott, Susanne og jeg i et brætspil (som ædvanelig), og så skålede vi ellers nytåret ind med champagne og kransekage kl. 00.00. STORT TAK til Scott og Susanne for en super dejlig aften. 
Den 31/12-2009: Alle vores venner, tobenet som firbenet, ønskes et rigtig godt og lykkebringende nytår.
Den 27/12-2009: Så blev juleaften og julefrokosten 2. juledag overstået. Juleaften var hundene og jeg hos mine forældre i Vo5r Frue. Traditionen tro, var vi kun os 3, men vi hyggede os og havde en dejlig aften. 2. juledag skulle mine forældre holde en lille julefrokost for noget af familien samt nogle venner. Desværre havde min mor rigtig mange smerter den dag og havde svært ved at komme ud af sengen. Derfor måtte min veninde Yvonne og jeg træde til og lave alt maden og stå for hele arrangementet. TUSIND mange tak til Yvonne. Jeg havde aldrig klaret det uden dig.
Den 24/12-2009: Jeg ønsker hermed alle, en rigtig glædelig og dejlig jul. 
Den 17/12-2009: I dag har Helma været til undersøgelse hos dyrlægen. Hun fik taget røngten og blev scannet og det viser sig at hun har brækket griffelbenet 2 steder og at der står væske omkring gaffelbåndet. Men heldigvis var det ikke så alvorligt, som jeg havde frygtet og dyrlægen var overbevist om, at hun nok skulle blive helt fin igen. Så nu skal hun stå i boksen i ca. 2-3 uger endnu og så skulle hun være klar til at komme ud i løsdriften til de andre igen. Hvad ridningen angår, så går der nok noget længere tid, før vi kan komme igang igen, men vi ser tiden an og tager det som det kommer.

Den 16/12-2009: Jubiiiiiiii.......sne, sne, sne og atter sne. 
Den 15/12-2009: Da Helma stadig er meget halt og man kan se på hende, at hun har ondt, har jeg besluttet, at køre hende til Gundsø Dyreklinik i morgen, så Charlotte kan se på hende. Jeg frygter det værste for min lille pony og jeg er bange for, at det viser sig, at være så alvorligt, at hun måske slet ikke kommer med hjem igen. 
Den 13/12-2009: I går var jeg med DFDS tøserne i Tivoli's koncertsal til musicallen "Elsk mig i nat". Det var en super fed oplevelse, med massere af dejlig 80'er musik og det kan helt sikkert anbefales, at gå ind og se den. Bagefter gik vi gennem Tivoli og videre ned på cafe "Skildpadden", hvor vi spiste og hyggede os, resten af aftenen.
I dag søndag, har min mor og jeg været til jule bankospil i Vor Frue. Det var såmændt hyggeligt nok, men jeg vandt ikke noget.....ØV!!! 
Helma er desværre stadig rigtig meget halt, så hun står stadig i boks, med bandage på det dårlige ben. Jeg går en lille tur med hende hver dag på ca. 2 min. men ellers er der dømt boksro.

Den 06/12-2009: I dag har Crazy og Cindy været en tur i hunde svømmehallen.  Selvom vi holder juleferie fra agility, er det jo vigtigt, at tøserne bliver holdt igang, så de stadig er i fin form til Januar, når vi starter træningen op igen.
Den 05/12-2009: Helma er desværre blevet halt igen.  Det skete i dag, da vi var ude på en lille skridt tur i Vor Frue. På vej op igennem den lille skov, trådte hun forkert og kunne pludselig ikke støtte på det højre bagben. Heldigvis var der ikke ret langt hjem og vi gik stille og roligt, men kunne alligevel se på min lille pony, at den havde meget ondt. Doktor Dyr blev tilkaldt og hun fik noget smertestillende og blev beordret boksro, de første 4-5 dage, med en varm bandage på. Så nu er der ikke andet at gøre, end at krydse fingre og håbe på, at hævelsen falder og benet er mindre ømt på onsdag.
Den 29/11-2009: Weekenden har stået i agilityens navn. Lørdag var Crazy og jeg til træning i DHS og da det var sidste træning inden jul, fik vi lov, at løbe hele baner. Crazy løb super godt, hun hørte efter og farten var rigtig god. Søndag var Crazy og jeg igen afsted. Denne gang som figuranter på DGI's træner kursus. Det foregik på Landbrugsskolen Sjælland, som ligger i Lejre og vi skulle løbe på forskellige moduler, mens træner aspiranterne skulle øve sig i, at instruere os. Det var en rigtig hyggelig dag med solskin og godt selvskab og Crazy er efterhånden ved at blive helt god, til det der med agilityen. 
Den 28/11-2009: I går aftes var jeg i biografen og se New Moon. For dem der kender mig, kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at jeg som STOR fan af Twilight serien, har læst alle 4 bøger, både på dansk og på engelsk, og at jeg havde glædet mig som et lille barn, til at komme ind og se filmen. Og den var nøjagtig lige så god, som jeg havde håbet og troet. Selvfølgelig var der mange detaljer fra bogen, som ikke var med i filmen, men sådan er det jo. Både bøgerne og filmene kan helt sikkert varmt anbefales og jeg glæder mig allerede til sommer, hvor Eclipse får premiere.
Den 22/11-2009: I går var jeg til 60 års fødselsdag i Jylland. Min dejlige gudmor Ingerlise blev 60 år og da hun samtidig lige er gået på efterløn, besluttede hun at fejre det med en lille fest. Så lørdag morgen kl. 06.00 drog min far og jeg, samt et fælles vennepar, afsted mod Fjerritsslev i Nordjylland. Festen startede kl. 12.00 og vi var fremme i god tid. Vi havde en super hyggelig dag med dejlig mad og hyggeligt selvskab og jeg fik hilst på nogle mennesker, som jeg ikke har set i mange år. Efter festen kørte vi hele vejen hjem til Roskilde igen, og da jeg omsider kom i seng, var jeg så træt, at jeg tror jeg sov, før mit hoved ramte puden .
Den 17/11-2009: I dag var der trænings afslutning og prøve i T.A.K. Crazy klarede sin prøve super flot og blev TOPSCORER med 28 point ud af 30 mulige. Cindy klarede sig også godt. Hun blev nr. 2 med 64 point ud af 70 mulige. Med denne sæson afslutning, sættes også et definitivt punktum, for vores træning i Taastrup Agility Klub. Fremover skal Crazy og jeg træne agility i DHS Roskilde, mens Cindy går på velfortjent pension.

Den 14/11-2009: I dag har Ida og jeg været på vores første ridetur på vejen. Sammen med Yvonne og Bingo, skridtede vi en lille tur langs landevejen, ud mod Hedeland. Ida klarede det flot. Bilerne bekymrede hende slet ikke, men hun var vågen og havde travlt med, at "spotte" alle de farlige ting i folks haver, samt styre uden om vandpytterne.
Den 08/11-2009: I dag har jeg været sammen med min mor, til bankospil i Vor Frue. Det er efterhånden blevet en hel lille tradition, at vi går til julebanko i november og december og forsøger, at vinde juleanden. And blev det desværre ikke til i dag, men derimod vandt jeg 2 kyllinger, så det smager da stadig lidt af fugl .
Den 07/11-2009: Så er vinter agility træningen startet. DHS Roskilde har lånt et ridehus i Havdrup og der træner vi hele vinteren.
Den 02/11-2009: Så er endnu en weekend slut og det har været nogle travle dage. Fredag eftermiddag, efter arbejde, mødtes jeg med Tina på cafe Mammamia på Ro's Torv i Roskilde. Det blev til 2,5 hyggelige timer, med tøsesnak og varm cacao .
Lørdag aften var jeg sammen med Heidi. Vi gik ud og spiste på Vagabondos i Roskilde og bagefter inviterede Heidi på en kop The.
Søndag morgen var jeg tidligt oppe og afsted til agility konkurrence i Vallensbæk. Cindy og jeg skulle kun løbe 1 klasse og den startede allerede kl. 08.00. Vi var 6 ekvipager i klassen og Cindy og jeg sluttede på en flot 2. plads med 0 fejl og under banetiden .
Den 17/10-2009: I dag har jeg været til Pyrenæer træf i Taastrup. Annette havde igen arrangeret et hyggeligt møde, hvor hunde og ejere kunne mødes og opleve andre dejlige pyrenæiske hyrdehunde. Som altid var der også lidt hunde arbejde på programmet, som denne gang bestod, af et introduktions kursus i sporsøg. Efter spor kurset var der frokost og så fik hundene lov at lege lidt, inden vi skulle hjem igen. Som altid, var det sjovt og spændende, at se så mange dejlige pyrenæere samlet og at se, hvor forskellige de er af udseende og hvor meget de ligner hinanden af sind. Billeder kommer forhåbenligt snart.
Den 12/10-2009: Igår søndag mødtes jeg med DFDS tøserne hos Helle i Kastrup. Tina, Helle, Monica og Lina havde som sædvanlig slidt i køkkenet, hvilket resulterede i, at vi kunne mæske os i dejlige tærter, salat, boller og kage. Vi havde, som altid i det selskab, en super hyggelig eftermiddag og det var dejligt, at se dem alle igen.
Så er Crazy meldt til vinter agility træning hos DHS i Vor Frue. Selve træningen kommer til at foregå i et ridehus i Havdrup og starter den 07/11-2009 og kører frem til den 27/03-2010, dog med jule pause i hele December måned.
Den 09/10-2009: Så er jeg flyttet tilbage i min egen lejlighed igen, efter de sidste 16 dage, at have boet hos min mor i Vor Frue, mens min far var i Thailand. De 16 dage er gået fint og det har været hyggeligt, at være sammen med min mor, men hold da op, hvor var det dejligt, at komme hjem til sig selv igen og sove i sin egen seng.
Den 05/10-2009: Så blev det mandag igen, igen og weekenden er som altid, bare fløjet afsted. Lørdag silede regnen ned det meste af dagen, samtidig med at det blæste en halv pelikan. Derfor var det en noget klam omgang agility træning, som Crazy og jeg fik gennemført i Vor Frue. På trods af vejret, gik træningen dog helt fint og Crazy nød at løbe stærk i blæsten. 
Det blev også i weekenden, at Ida blev taget ind fra døgngræs og røg på stald om natten. Helma er, sammen med resten af islænder flokken, også taget ind fra græs og er nu tilbage i løsdriften.
Den 20/09-2009: Igår havde jeg besøg af Scott og Susanne. Vi hyggede os og spiste dejlig fondue og chokoladekage og is til dessert. Efter maden flød vi ud i sofaen til Dirty Dancing.
Den 15/09-2009: Crazys agility træning gik godt igår. Hun var helt tydeligt meget glad for, at få lov til, at lave noget igen. Hver gang hun blev sluppet løs på banen, drønede hun afsted og tog alle sine yndlings forhindringer igen og igen, mens jeg forgæves forsøgte, at få kontakt og lidt samarbejde igang. Efter ca. en halv time for fuld udblæsning, var hun dog ved, at være krudtet lidt af og begyndte, at høre efter og vi fik faktisk nogle fine gennemløb, inden vi stoppede.
I aften skal både Crazy og Cindy til træning i T.A.K. og det bliver spændende, at se om Crazy er lige så glad og ustyrlig i dag.
Den 14/09-2009: Så er det atter blevet mandag og weekenden er fløjet afsted. Både lørdag og søndag har jeg været til agility stævne i Albertslund med Cindy. Lørdag skulle vi løbe en agility klasse og her var jeg eneste deltager i klasse 2, senior lille. Vi gennemførte løbet med 5 fejl på banen (en værring) og en masse tidsfejl, men vandt alligevel, eftersom der jo ikke var nogen konkurrenter!!! Søndag skulle jeg løbe en spring klasse og der var vi 2 deltagere. Cindy og jeg kom fejlfrit igennem banen, men fik, som sædvanlig, en masse tidsfejl og blev nr. 2.
Så er der endnu et stævne i kalenderen. Cindy og jeg skal deltage i Vallensbæk den 31/10-01/11-2009. 
Torsdag den 10/09 var der gået 8 uger, siden Crazy blev opereret. Det betyder, at vi nu langsomt kan begynde, at starte agility træningen op igen. Træningen starter i aften i Vor Frue og jeg glæder mig meget, til at komme igang med hende igen. En anden der vist glæder sig til Crazy er "fit for fight" igen, er Cindy. Min gamle pige viser nu med al tydelighed, at hun mærker alderen trykke og jeg har derfor besluttet, at hun bliver pensioneret fra agility stævner og træning ved årets udgang. Det betyder dog ikke, at hun bare kommer til, at ligge derhjemme og kede sig. Det er planen, at hun fortsat skal svømme med Crazy et par gange om ugen og derud over løbe lidt agility på forhindringerne hjemme i haven, når hun har lyst. Det er vigtigt at holde hende i fin form, da jeg jo gerne skulle have hende mange år endnu. 
Den 07/09-2009: Igår søndag var jeg til agility stævne med Cindy i T.A.K. Vi skulle løbe 4 løb ialt, fordelt på et kvalifikations løb i henholdsvis spring og agility, efterfulgt af et finale løb i hver klasse. Cindy klarede kvalifikations runderne uden banefejl, men fik vist nok lidt tidsfejl. Vi kom ihvertfald i A-finalen i begge løb. I spring finalen kom vi også fejlfrit igennem banen, men desværre igen med tidsfejl. I agility finalen endte vi med at blive diskvalifiseret, da Cindy tog den forkerte indgang i tunellen. De specifikke resultater for vores løb, har jeg desværre ikke og jeg tror heller ikke, at de bliver slået op nogen steder!!! Så istedet må jeg nok bare nøjes med at konkludere, at det ikke blev til nogen placeringer til os, denne gang.
I næste weekend har vi en atter en chance, for at gøre det godt på konkurrence banerne. Vi skal nemlig til stævne i Albertslund og det bliver desværre samtidig, årets sidste stævne for Cindy og jeg, idet vi uheldigvis er forhindret i, at deltage i stævnet i Kvistgaard i oktober.
Den 05/09-2009: I dag har jeg været til Store Hestedag på Dyreskuepladsen i Roskilde. Min veninde Sussi havde tilmeldt 2 af sine heste til bedømmelse og agility og havde spurgt mig, om jeg ville med som hjælper. Det blev en lang og våd, men super dejlig dag for os alle og begge Sussis heste, gik på fløjen i hver deres bedømmelses klasse. Tid til lidt shopping blev der også derude og jeg fik bl.a. købt et regndækken til Ida.
Den 03/09-2009: I dag har Ida og jeg redet vores 2. dressur undervisnings time hos Linda Linnemann. Det gik godt og Ida opførte sig, som altid, eksemplarisk og anstrengte sig for, at forstå og gøre som hun blev bedt om. Samtidig har jeg nu fået en fast plads hos Linda og fremover, skal jeg ride undervisning hveranden torsdag fra kl. 19.15-19.45.
Den 31/08-2009: Så er sommerferien slut og idag er første dag tilbage på jobbet. Rejse aktivitet har der desværre ikke været noget af denne sommer, men det har nu alligevel været 3 dejlige uger med massere af afslapning og hygge derhjemme.
Så er agility træningen i T.A.K. også begyndt igen. Cindy havde sin første træning tirsdag den 25/08 og på trods af sorte skyer og en smule regn, var det skønt at komme i gang igen. Crazy har ikke startet sin træning op endnu. Hun er stadig i genoptræning efter sin knæoperation og må vente et par uger endnu, før hun kan begynde igen.
På heste fronten er der også sket lidt i ferien. Ida fortsætter med at gøre fremskridt i ridningen. Hun er styrbar i alle 3 gangarter og klarer i det hele taget, alle nye opgaver forbløffende godt. Hvad Helma angår, så er hun stadig under genoptræning, men det går den rigtige vej og jeg tror på, at hun nok skal blive godt gående igen og jeg håber, at vi bliver forskånet for flere uheld og skader.
Den 22/08-2009: Dagen i dag har jeg brugt som tilskuer til agility stævne i Slagelse. Scott skulle løbe med Cimba og Jan og Tikki skulle også løbe. Og så var det dagen, hvor Crazys bror Harley, også skulle løbe sin første konkurrence og det ville jeg selvfølgelig ikke gå glip af. Hafrley klarede sig fint i alle sine løb. Han havde lidt småfejl indimellem, men ikke noget at snakke om. Annette havde også medbragt 2 stk. super skønne hvalpe drenge . Hold da helt op, hvor var det bare nogle dejlige drenge. Jeg blev helt skruk og det var lige før, at jeg havde snuppet en med hjem.
Den 21/08-2009: I dag har jeg besøgt Tina i Albertslund. Tina havde, som altid, lavet dejlig mad og vi hyggede os og snakkede. Efter maden kom Helle og hendes datter også forbi og vi havde en hyggelig aften.
Den 20/08-2009: I dag har jeg redet min første undervisnings time hos Linda på Ida. Det gik super godt og jeg fik nogle nye værktøjer og nogle øvelser, vi skal træne på. Desværre er der ikke en fast undervisnings plads til mig endnu, så indtil videre, må jeg nøjes med, at være afløser og få undervisning af Linda, når en anden melder fra.
Den 14/08-2009: Idag har jeg været en tur på Egeskov på fyn, sammen med Scott og Susanne. Vi havde en super hyggelig dag blandt veteran biler og motorcykler, samt gamle hestevogne og vi gik tur i trætoppene og fandt hele vejen igennem labyrinten. Susanne og jeg var også inde og se slottet, mens Scott blev udenfor, sammen med hundene.
Den 09/08-2009: Så er ferien endelig startet og hold da helt op, hvor har jeg glædet mig. Ikke fordi jeg skal noget særligt, men jeg syntes efterhånden, at jeg trængte til lidt ferie og afslapning.
Weekenden er gået med massere af agility til konkurrencen i Albertslund. Cindy og jeg vandt agility klasserne begge dage, men i spring klasserne måtte vi desværre se os besjret. Se resultaterne under "Stævner/udstillinger".
Den 03/08-2009: I lørdags den 01/08-2009 var Crazy til svømning, for første gang efter hendes operation. Hun klarede det fint og lå roligt i vandet og brugte begge bagben helt normalt. På landjorden halter hun dog stadig, men det bliver bedre for hver dag, så jeg er stadig fortrøstningsfuld.
Den 27/07-2009: Igår var dagen, hvor Crazy skulle til kontrol hos dyrlægen og samtidig have fjernet stingene. Og hold da op hvor er alt bare gået glat denne gang. Dyrlægen var rigtig godt tilfreds med resultatet, og alt er som det skal være. Såret er allerede fuldstændigt helet og der er ikke engang et lille ar at se. Samtidig er Crazy også, så småt begyndt, at bruge benet lidt igen. Det er dog stadig vigtigt, at hun tager den med ro nogle uger endnu, men svømningen har vi fået grønt lys til at starte på, så det gør vi på lørdag.
Så er både Crazy og Cindy meldt til efterårets træning i T.A.K. Crazy kan dog ikke være med helt fra starten, men kommer ind på holdet ca. halvvejs inde i sæsonnen. Men pyt, bare vi kommer igang igen i år, så skulle hun være klar, til konkurrencer til foråret . Udover træningen i T.A.K. skal Crazy, igen i år, også træne hos Dansk Hundeskole i Vor Frue. Også her må hun vente, med at starte til midt i sæsonnen.
Den 20/07-2009: Det er nu 4 dage siden Crazy blev opereret og indtil videre, ser det ud til at gå rigtig godt. Såret heler fint og Crazy passer godt på sit ømme ben og har været flink, til at holde sig i ro. Stingene skal fjernes om en uge (mandag den 27/07), så det er endnu en dag vi ser frem til. 
Så er jeg begyndt at ride Ida igen. Da hun i øjeblikket, ser ud til, at tage sig en lille pause fra at vokse, besluttede jeg, at benytte chancen til, at kravle på nakken af hende igen. Ligesom sidst, tog hun det med knusende ro og efter ca. 10 min. i ridehuset, tog jeg chancen og red med Jeannete og Columbia op på Ovalbanen, hvor vi skridtede 2 omgange, før jeg takkede for turen og hoppede af igen. Pia var så sød, at tage et par billeder af os i ridehuset og på ovalbann, som du kan se i mit fotoalbum.. 
Den 17/07-2009: Så er Crazys operation overstået og den er heldigvis gået godt. Dyrlægen var rigtig godt tilfreds med resultatet og var sikker på, at det nok skulle holde. Så nu er udfordringen, at holde hende fuldstændigt i ro i de næste par uger og håbe på det bedste. Med hensyn til genoptræning, så kan hun begynde at svømme, så snart stingene er taget ud og såret er helet. Hvis alt går vel, så må hun langsomt starte op med agility igen om ca. 6-8 uger.
D
en 16/07-2009: Så er dagen for Crazys knæ operation kommet og hun er allerede afleveret hos "Doktor Dyr". Så nu skal tiden bare skynde sig at gå, så klokken kan blive 15.00 og jeg kan komme ud og hente hende igen!!!
Den 13/07-2009: Så er endnu en weekend fløjet afsted og jeg har nydt den i fulde drag. Lørdag den 12/07-2009 var jeg sammen med DFDS tøserne (mine tidligere kollegaer) ude hos Anne og grille i hendes have. Det er blevet en årlig tradition og som altid, blev det en super hyggelig eftermiddag/aften, hvor vi mæskede os i hjemmebag, skøn mad og andre lækkerier.......uhmmm! . Jeg fik også fødselsdagsgave af tøserne (lidt forsinket), et super flot hjerte vedhæng til mit Pandora armbånd - tak tøser. Søndagen blev brugt til afslapning og kvalitetstid med heste og hunde.
Nu venter jeg så bare på, at dagene skal skynde sig at gå, så det kan blive torsdag og vi kan få Crazys operation overstået.
Den 04/07-2009: I dag er det Ida's fødselsdag, hurra, hurra hurra........! Min smukke sorte ganger bliver 4 år idag.  Lige nu går hun bare og nyder sommeren på græsfolden og vokser, men det varer ikke længe, før vi skal igang med arbejdet igen og jeg glæder mig meget, til at komme på nakken af hende igen.
Den 01/07-2009: Øv, øv, øv og atter øv, Crazy skal opereres igen!!! Denne gang er den gal med det andet bagknæ, som desværre også er begyndt at gå led.  Dyrlægen kiggede på knæet i morges og hun har fået en tid til operation torsdag den 16/07. Desværre må vi vente hele 16 dage pga. ferien! Øv, jeg ville hellere have haft det overstået med det samme. Øv, øv, øv hvor er det surt. Nu gik det lige så godt med agilityen og om halvanden måned, måtte hun begynde at løbe konkurrencer, men det kommer vi jo ikke til forløbigt.
Den 28/06-2009: Idag har jeg været til agility konkurrence i Vor Frue. Det var Dansk Hundeskole Roskilde der afholdte deres årlige Midsommer Cup og som altid, var vejret perfekt og vi havde en super hyggelig dag. Cindy løb 2 gode løb. Hun var fejlfri på banen i begge løb, men var desværre for langsom og fik fejl på tid.
Den 25/06-2009: Igår var Crazys sidste trænings dag i Vor Frue, for denne sæson. Regin havde tegnet en hel klasse 1 bane med 18 forhindringer, som vi skulle igennem. Spændingen og tvivlen var stor inden det blev vores tur, men bortset fra en lille spring sekvens, der drillede os en del, så klarede hun banen super flot. I andet gennemløb klarede vi os igennem banen med kun 1 værring, så jeg var ovenud tilfreds. Så nu gælder det bare om, at vente tålmodigt de næste 2 måneder, indtil Crazy er gammel nok, og så skal vi ud og gøre konkurrence banerne usikre. 
Den 24/06-2009: Igår var hundene og jeg ovre hos Scott og Susanne og fejre Skt. Hans. Susanne havde lavet dejlig mad og vi havde en super hyggelig aften.  Hundene nød det også og Crazy og Frodo legede hele aftenen og Crazy var totalt udmattet da vi kom hjem.
Så er Crazy blevet store søster !!! Natten til den 22/06 fødte Crazy's mor Afro, 5 dejlige hvalpe - alle hanner.  Stort tillykke til Annette og Kennel Happybeast. Hvis man er interesseret, kan man se og følge hvalpene på Kennel Happybeast hjemmeside:
www.happybeast.dk
Den 23/06-2009: Igår var sidste træningsdag i T.A.K. før sommerferien og som altid, bød sidste træningsdag på den afsluttende prøve. Crazy klarede sin prøve til UG. Ud af 30 mulige point scorede hun 26 og blev dermed TOPSCORER. Cindy klarde sig også rigtig flot. Hun scorede 70 point ud af 70 mulige, så det kunne ikke være bedre. Hun blev også Topscorer på sit hold og fik et fint diplom med hjem. 
Den 22/06-2009: Igår søndag, var vi til agility konkurrence i Hillerød. Cindy skulle løbe 2 løb, et spring og et agility løb. Begge løb gik godt, men selvom vi var fejlfrie på banen, var vi desværre for langsomme og fik fejl på tid.
I aften skal jeg til afsluttende prøve i T.A.K. med både Crazy og Cindy. Hver trænings sæson afsluttes med en prøve, der til dels, skal være med til at bestemme, om ekvipagen er klar til. at rykke op på et "sværere" hold. Da Cindy allerede træner på det øvede hold, kan hun godt nok ikke rykke længere op, men det bliver da alligevel spændende, at se hvordan de begge klarer sig.
Den 19/06-2009: Her til aften har min veninde Yvonne og jeg været en tur på Ro's Torv og fejre Y's fødselsdag med dejlig mad og en bif tur. Vi så Anders Mattesens film "Sorte Kugler" og den kan varmt anbefales.
Den 15/06-2009: Igår søndag blev der afholdt klubmesterskab i T.A.K. samt fejret klubbens 20 års jubilæum og indvielse af klubbens nye trænings areal. Jeg deltog i klubmesterskabs klasserne med Cindy og i den første klasse, spring klassen, løb hun super godt. Banen var relativ let og vi kom igennem med 0 fejl og indenfor banetid og fik en flot 2. plads. Desværre gik det galt i agility klassen, hvor Cindy røg i posen på det forkerte tidspunkt, med en "disk" til følge. Dermed måtte vi vinke farvel til drømmen om at blive klubmester igen, for i år ihvertfald.
Crazy deltog også i stævnet. Hun løb 2 "super begynder klasser" og det gjorde hun faktisk rigtig pænt. I spring klassen gennemførte vi, men fik dog lidt fejl med på vejen, idet Crazy nød farten så meget, at hun lige måtte tage et par ekstra runder i fuld galop, inden hun afsluttede sit løb.  Vi sluttede på en flot 2. plads i spring klassen. I agility klassen gik det egentlig også meget godt, men desværre missede vi et par spring, på vej hen imod Crazys absolutte farvorit forhindring, det store A-bræt, og det medførte selvfølgelig en "disk". Alt i alt, er jeg rigtig godt tilfreds med hendes konkurrence debut, det lover godt for fremtiden. Susanne har igen været fotograf og du kan se billeder af Crazys konkurrence debut, på forsiden og i mit foto album.
Den 04/06-2009: Igår havde Helma besøg af Tove Due. Tove bekræftede, at det går fremad med genoptræningen og at skulderen var blevet bedre, men endnu ikke helt go' nok. Derfor har jeg fået nye øvelser og massage teknikker som jeg skal prøve og så skulle hun meget gerne være helt fin, når Tove kommer igen om 3 måneder.
I dag har min far fødselsdag, han fylder 60 år. Desværre er min mor indlagt på sygehuset, så der bliver ingen fest, før hun har det bedre.
Den 03/06-2009: Helma har fået endnu et barnebarn. Kella fra Vængegården har folet et smukt hingste føl, der lyder navnet Gammur fra Raaslettegaard. Se den lille skønhed i mit fotoalbum.
Den 31/05-2009: Idag har Crazy, Cindy og jeg været på tur i Slagelse, sammen Crazys søster Cassie og hendes ejer og Annette (Crazys avler), der har Crazys bror Harley. Vi gik en lang tur i et kæmpe natur område, hvor hundene fik lov at løbe frit og lege. Bagefter kørte vi til ruinen, hvor vi sad i græsset og spiste dejlige boller og drak kaffe, som Annette havde medbragt. Det var en super go' dag og det var sjovt, at se hvordan Crazys søskende havde udviklet sig og, at se dem sammen igen.
Den 30/05-2009: Så er hestene kommet på døgn græs.
Den 24/05-2009: I anledningenaf min fødselsag den 21/05, havde jeg igår, inviteret min veninde Yvonne med ud og spise. Efter et dejligt måltid på Jensens Bøfhus, gik vi hjem til Y og smed Twilight i DVD'en. Det var en super hyggelig aften og filmen kan helt sikkert anbefales.
Den 22/05-2009: Min 33 års fødselsdag igår, blev fejret i Odense til agility stævne. Det blev en super god dag, med dejlig solskin, massere af godt selvskab og 2 gode løb. Cindy løb rigtig godt i agility klassen, men sprang desværre feltet på ballancen, men vi vandt klassen med 5 fejl og inden for banetid. I spring klassen fik vi også 5 fejl og var desværre lidt for langsomme, men vi sluttede på en 3. plads med 12,54 fejl.
Idag har jeg været på Ro's Torv og spise med Bettina og Lars og efter maden gik vi en tur i biffen og så Engle og demoner. Flmen var en rigtig positiv oplevelse, helt sikkert bedre end 1'eren og den kan varmt anbefales.
Den 19/05-2009: Crazy og Cindy har igen fået en ny lille ven. Scott og Susanne har nemlig fået endnu en hund og ligesom sidst, er det en lille Jack Russel dreng. Frodo er navnet på den lille dejlige charmetrold. Du finder et billed af den lille skønhed i mit fotoalbum.
Den 17/05-2009: IDAG ER DET HELMAS FØDSELSDAG, HURRA, HURRA, HURRA..... Helma fylder rund idag, hun bliver nemlig 20 år.  Igår, lørdag den 16/05, var jeg til konfirmation hos min veninde Tinas smukke og dejlige datter Emina. Det var en skøn fest med al den gode mad og drikke, samt taler og sange, sådan en lejlighed kræver. Der var, helt bogstaveligt, ikke et øje tørt ! Emina strålede og var virkelig fantastisk smuk. En skøn dag for alle. 
Idag har hundene været til svømning. De klarede 50 baner på 34 min. - slet ikke så dårlig !!!
Den 15/05-2009: Så er græsfoldene blevet åbnet og indgræsning af hestene startet. Det bliver skønt at få dem ud på døgnfold den 1. Juni, og dermed slippe for stald arbejde, de næste 4 måneder. 
Den 13/05-2009: Så er Crazy meldt til sin første agility konkurrence. Hun skal deltage i 2 "Superbegynder klasser" til TAK's klubmesterskab den 14/06. Jeg glæder mig og det bliver rigtig spændende, at se hvordan hun klarer sig. Cindy skal selvfølgelig også løbe og hun skal dyste med de andre øvede hunde, om titlen som årets klubmester.
Den 10/05-2009: Igår var Cindy og jeg til agility stævne i Hvalsø. Desværre lagde vi ud med at blive diskvalificeret i spring klassen, da Cindy tog den forkerte indgang i tunellen. I agility klassen gik det bedre. Vi kom igennem banen med 0 forhindrings fejl, men med 4,89 i tidsfejl og en placering som nr. 2 ud af 3.
Crazy var også med til stævne, selvom hun jo ikke skulle deltage. Istedet fik hun leget med sin bror Harley og plukket ører, så hun nu er blevet rigtig fin og velplejet.
Den 06/05-2009: Det er tid til en lille generel opdatering.
Det går rigtig godt med Crazy's agility træning. Man kan se, at hun nyder at arbejde og, at hun syntes det er sjovt. Også Cindy virker til, at være i god form og jeg glæder mig til den kommende weekend, hvor vi skal til konkurrence i Hvalsø.
 Helma's genoptræning er i fuld gang og til min store glæde, er hun rengående og fuld af energi. Hvad Ida angår, så vokser hun igen og holder derfor nu, en lille pause fra tilridningen.
Den 25/04-2009: Idag har jeg været til DKK agility stævne i Albertslund. Cindy løb 2 agility klasser og klarede det fint. Vi var desværre kun 2 deltagere i hver klasse og i den første klasse blev jeg nummer 2 og den næste klasse vandt jeg. Cindy løb 2 gode løb, og på trods af store forsinkelser hele dagen igennem og en gennerel dårlig informering omkring hvem der skulle gå bane, hvornår osv. havde vi en skøn dag med masser af sol og godt selvskab. Cindy var ikke den eneste der klarede sig godt i weekenden. Et stort tillykke til Scott og Susanne og deres lille hvide Cosmo, der løb fejlfrit og fik den sidste "pind" i bogen i spring klasse 2 og dermed røg op i klasse 3.
Crazy's mormor Jeanz løb også super godt og fik certet i agility klassen og blev dermed AGILITY CHAMPION. Stort tillykke til Annette og Jeanz med det flotte resultat.
Den 15/04-2009: Igår var Crazy, for 2. gang, til agility træning i TAK. Ligesom sidst, gik det bare over al forventning og Crazy nyder, at hun ikke mere, bare skal sidde og se på, at Cindy får lov til alt det sjove. Susanne var så sød, at tage et par billeder af Crazy og jeg "in action" og de kan ses på forsiden og i mit fotoalbum.
Den 09/04-2009: Igår var Crazy og jeg til vores første træning hos Dansk Hundeskole i Vor Frue og det gik bare over al forventning. Træningen består af fremadsendelser og da vi gik hjem derfra, havde Crazy lavet fremadsendelse på både tunnel, pose og spring, samt started træningen på balancen. Vi er kun 6 hunde/fører på holdet, så der er rigelig tid til, at alle kan nå at få en masse dejlige succes oplevelser. 
Den 07/04-2009: Så er vi kommet hjem fra årets første træningsdag i TAK. Crazy klarede sin første træning virkelig flot og, som altid, så var hun glad og lydig og let at arbejde med. 1. træningsdag bød på en tunnel og et spring og hun klarede begge dele, uden besvær. Cindy havde også en super god start. Hun var glad og frisk og der var massere fart i hende idag.
Den 06/04-2009: Igår søndag, var hundene og jeg ovre hos Scott og Susanne og spise dejlig hjemmelavet lassagne......Uhmmm! 
Idag har Cindy og Crazy været en tur ude hos Doktor Dyr, til den årlige vaccination og helbreds tjek. Dyrlægen var meget tilfreds med dem begge to, dog blev det nævnt, at Cindy vist nok lige havde et kg. eller to, for meget på sidebenene !!! Ups.......det lovede vi at gøre en indsats for, at lave om på, til næste besøg. Med hensyn til Crazy's ben, så var dyrlægen også tilfreds og han gav grønt lys for, at vi starter på agility træningen. Så nu glæder jeg mig bare til i morgen, hvor TAK starter sommer træningen og hvor Crazy og jeg, er tilmeldt et begynder kursus.
Den 01/04-2009: Crazy og jeg er meldt til agility kursus hos Regin Reinhard. Kurset afholdes i Vor Frue hos Dansk Hundeskole Roskilde, så det er dejlig tæt på. Det strækker sig over 12 onsdage og første træningsdag er den 08/04-2009. Så er det også blevet tid for, at træningen i TAK starter op igen, efter en lang vinter pause. Første træningsdag i TAK er tirsdag den 07/04-2009. Så fremover skal der altså trænes agility både tirsdage og onsdage, så vi får nok at se til. Derfor har jeg også besluttet, at de næste 12 uger, er svømningen skåret ned til 1 gang om ugen.
Mandag den 06/04-2009 skal begge hunde en tur ud til doktor dyr, for at få deres årlige vaccination og sundheds tjek. I den forbindelse bliver Crazy's ben også tjekket af den dyrlæge der opererede hende og jeg glæder mig, til at høre, hvad han siger til hendes fremskridt.
Den 28/03-2009: Idag har hundene været til svømning og det blev til ikke mindre end 50 baner til hver.
I eftermiddags var vi til fødselsdag hos min mor. Hun blev 71 år og fejerede det med, at invitere familien til ostebord. Det blev en rigtig hyggelig eftermiddag og min mor havde det godt og var glad og frisk.
Den 25/03-2009: Så er det tid for en lille opdatering på Crazy. Det er nu næsten 3 måneder siden sidste operation og genoptræningen går over al forventning. Hun svømmer nu en 1/2 time, 2 gange om ugen og det bliver til ca. 40-45 baner pr. gang. Man kan tydelig se, at der er begyndt, at komme lidt muskler på benet igen og hun halter kun meget lidt, og kun når hun går i langsom skridtgang. Hun virker heller ikke som om hun har ondt på nogen måde og der er fuld fart på hende i alle henseende.
Den 15/03-2009: Idag har Ida haft rytter på for anden gang og ligesom sidst, tog hun det bare helt cool. Det blev til en 8-10 omgange i ridehuset med Anja ved siden og så hoppede jeg af igen og takkede for turen.
Den 08/03-2009: Idag har Ida haft rytter på for første gang. Det var mig selv, der var på nakken af dyret og hun tog det bare så flot !!! Hun stod helt stille mens jeg sad op og så gik hun, stille og roligt med Britt ved siden, en omgang i ridehuset, inden jeg hoppede af igen. Det var den fedeste fornemmelse, endelig at sidde på hende og jeg glæder mig allerede til næste gang.
Den 07/03-2009: Scott & Susanne har igen ageret fotografer og takket være dem, er der friske billeder fra dagens svømmetur på forsiden og i mit "fotoalbum".
Den 28/02-2009: Idag har Crazy og cindy igen været til svømning og denne gang fik de selskab af Scott og Susannes hund Cimba. Det var første gang Cimba skulle svømme og i starten blev der plasket en hel del med forben og hale, mens bagbenene hang slapt bagefter ham. Men efter at have svømmet nogle baner, gik det lidt bedre og til sidst svømmede han faktisk rigtig pænt. Crazy klarede også svømningen rigtig flot. Hun svømmede 15 baner og næste gang satser vi på at nå de 20. Hun er også begyndt at syntes lidt bedre om ideen omkring hele dette vandplaskeri og hun springer selv (med lidt opmundtring) i vandet nu. Hvad Cindy angår, så er hun bare en rigtig lille vandhund. Hun svømmer som en fisk og det sværeste er næsten, at få hende op af vandet igen. Hun elsker simpelthen at svømme og har slet ikke lyst til, at dele svømmetiden med Crazy.
Den 27/02-2009: Igår var jeg til foredrag om hundens sundhed. Det var TAK der havde arrangeret det og dyrlæge Dorthe H Sandvang, fortalte om anatomi og sundhed og om hvor vigtigt det er, at kende sin hunds normale reaktions mønster godt, så man hurtigt kan opdage selv små ændringer og handle derefter. Det var et godt foredrag og jeg fik bl.a. nyttige oplysninger omkring respiration og normal temperatur med hjem.
Den 24/02-2009: Idag har Helma haft besøg af Tove Due, som er kiopraktor og akupunktør. Tove skulle kigge på Helmas højre skulder, som stadig var meget øm, efter endnu et spark. Helma var tydeligt halt inden Tove gik igang, men efter ca. 20 min. behandling (som Helma iøvrigt så ud til at nyde i fulde drag), var hun, hvor utroligt det end lyder, rengående !!! Tove viste mig nogle punkter jeg skulle massere et par min. dagligt og så kan jeg ellers begynde, at skridte igen om 3 dage. Jeg kan næsten ikke få hænderne ned, det er bare så dejligt og jeg glæder mig som et lille barn, til at komme igang igen . Nu krydser jeg bare fingre for, at Helmas plageånd, lader hende være i fred fremover, så der ikke kommer flere skader.
Den 23/02-2009: Endnu en travl weekend er gået. Lørdag var jeg til 30 års fødseldags fest hos Rikke. Festen blev holdt på en kinesisk restaurant i Roskilde og vi var ca. 25 mennesker. Det blev en rigtig hyggelig aften, med massere af god mad og drikkelse og jeg håber, at Rikke også vil huske det, som en dejlig aften.
Søndag var hundene og jeg afsted til agility konkurrence i Vallensbæk. Cindy skulle løbe 2 senior løb, et om formiddagen og et om eftermiddagen. I det første løb (spring klassen), løb Cindy faktisk rigtig godt. Desværre endte vi med at blive disket, da jeg for vild på banen.  I løb nr. 2 (agility klassen), gik det lidt bedre. Vi gennemførte løbet med en værring og et par tidsfejl. Alt i alt havde vi en dejlig dag og Cindy løb sine 2 klasser med god fart, og så ud til at nyde, at komme ud og lave lidt igen, efter en lang vinter pause.
Den 20/02-2009: Idag har Cindy og Crazy mistet deres dejlige veninde og legekammerat Mille, som desværre er taget over Regnbuebroen. Mille var en super frisk og glad lille hund, og sammen med hendes ejer Heidi, som er min veninde, har vi haft mange dejlige stunder sammen. Da Mille pludselig blev meget syg og prøverne viste, at det var leukemi, måtte Heidi tage den svære beslutning og sige farvel. Mille vil blive husket og savnet. 

Den 19/02-2009: Idag er det Cindy's fødselsdag, hurra, hurra, hurra. Min lille skat bliver 12 år idag ! 

Den 18/02-2009: Igår var så dagen, hvor Crazy skulle have sin første svømmetime, hos Mandsholm Hundemotion i Tølløse. Vi ankom et kvarter før vores svømmetid og fik en lille rundvisning og så var det ellers tid for mig, at trække i regntøjet og for Crazys vedkommende, til at blive våd. Og stakkels lille Crazy!!! Hun var ikke meget for det, da hun blev sat op i det lave vand på rampen og hun gik da heller ikke godvilligt med længere ud, men da hun først kom i og begyndte at svømme, gik det rigtig fint. Hun svømmede 12 baner ialt (selvfølgelig med pauser indimellem) og så var det tid til, at komme op af vandet og blive tørret og varm, inden turen gik hjem til Roskilde igen. Næste svømmetid bliver på fredag den 20/02 og der får Cindy også lov til, at komme med ud og prøve kræfter, i det våde element. Jeg vil også forsøge, at få taget lidt billeder, så i kan se vandhundene "in action". 
Den 17/02-2009: Helma er stadig halt på forbenet og det er ikke, som jeg først troede, en kodeleds forvridning. Istedet er hun igen blevet sparket og denne gang, er det gået ud over den højre skulder. Så nu har jeg bestilt Tove Due (kiopraktor) til at komme ud og se på hende og så må jeg samtidig begynde at tænke på, om løsdriften hun går i, skal skiftes ud med en boks og en anden fold, så hun, på den måde, kan slippe af med sin plageånd.
Den 16/02-2009: Så er endnu en weekend fløjet afsted. Fredag aften var jeg en tur ude og spise med Heidi. Det var et godt stykke tid siden, at vi sidst havde set hinanden, så der var meget der skulle "opdateres" og vi havde en rigtig hyggelig aften.
Lørdag aften var jeg inviteret til nytårskur" på Nordmarksgården. Erik og Birgit gav drikkevarene og så skulle vi, hver især, have en ret med til festen. Festen blev holdt på Birgits arbejdsplads i Svogerslev og vi var ca. 30 mennesker. Det blev en super sjov og hyggelig aften, med masser af dejlig mad og godt selvskab.
Imorgen tirsdag, skal Crazy begynde til svømning/genoptræning hos Mandsholm Hundemotion i Tølløse. Det bliver spændende at se, hvad hun siger til at skulle i "baljen".
Den 10/02-2009: I dag er det Crazy's fødselsdag, hurra, hurra, hurra!  Stort tillykke med 1 års fødselsdagen, til Crazy og hendes 3 søskende, Harley, Cassie og Carmen.
Den 08/02-2009: Igår var jeg, sammen med resten af frokost holdet fra DFDS, til fødselsdag hos Tina i Albertslund. Det var en rigtig hyggelig aften, der startede med en velkomstdrink, efterfulgt af en super lækker, tre retters menu med vin til og efter maden fik vi kaffe og drinks. Heldigvis havde jeg arrangeret min far som chauffør, så for en gangs skyld, behøvede jeg ikke at holde mig tilbage. 
Dagen idag er blevet brugt udendørs. Først 4 timer hos hestene og så en god tur på marken med hundene. Crazy, der har nu fået sit gode humør igen og allerede støtter fint på benet, nød turen i fulde drag. Og med den fart hun skyder, skulle man ikke tro, at der nogen sinde havde været noget galt med hendes ben.
Den 03/02-2009: Så har Crazy endnu engang været en tur hos doktor dyr! Denne gang var det dog bare et kontrol besøg, som resulterede i, at jeg glad og temlig lettet, kunne køre hende hjem igen, uden forbinding og med et knæ der var helet pænt og som sad hvor det skulle. Crazy har dog ikke været helt så begejstret som jeg, for at slippe af med forbindingen! Hun har derimod været pjevset og pivet hele aftenen igår og natten med og hun virker lidt deprimeret og meget bekymret for sit lille tynde ben. Men nu starter genoptræningen og planen er, at vi over en periode på 14 dage, skal gå nogle små ture, som så langsomt bliver længere og længere, så hun stille og roligt, kan få en fornemmelse af, at det ikke gør ondt at støtte på og bruge benet. Efter 14 dage (ialt 6 uger efter operationen), skal hun begynde på enten svømning eller waterwalk, samt fysioterapi.
Den 31/01-2009: Idag har Yvonne og jeg været en tur i biffen på Ro's Torv og se "Changeling" og inden filmen, spiste vi på den græske restaurant. Filmen var ok, men ikke noget særligt, men vi hyggede os og havde en super aften. 
Helma er halt igen, denne gang på et forben. Det virker som om hun har trådt forkert på den ujævne, frosne fold og lavet en kodeleds forvridning. Ihvertfald får hun et par ugers fri og så håber jeg, at hun er klar igen.
Den 26/01-2009: Så er endnu en weekend gået, og som altid når man har fri, er tiden fløjet afsted. Lørdag mødtes jeg med nogle tidligere kollegaer fra Schenker, til brunch i København. Vi var på "Den Holmske Gård" der ligger på Gammeltorv og det kan varmt anbefales. Det er uden tvivl, den bedste brunch jeg nogen sinde har smagt og der var meget af den.  Søndag eftermiddag stod på hygge med nogle andre tidligere kollegaer fra DFDS tiden. Vi skulle planlægge den årlige Weekendtur, som i år går til Sveriges land.
Så er nedtællingen begyndt. Idag er der præcis en uge til Crazy slipper af med sin forbinding og jeg kan begynde at genoptræne hende.
Den 22/01-2009: Idag har jeg igen været en tur til dyrlægen med Crazy. Forbindingen hun fik på i mandags var gledet, så den skulle ligges om. Samtidig fik hun taget et røngtenbilled af benet og de viste heldigvis, at der ikke var nogen led forandringer at se nogen steder. Så langt, så godt !!!
Den 20/01-2009: Igår var Crazy igen til kontrol hos dyrlægen og det gik desværre ikke helt som vi havde håbet. Knæet heler fint og stingene blev fjernet, men hun slap ikke af med forbindingen. Der blev lagt en ny forbinding, som hun skal gå med i 2 uger og det betyder, at vi skal på endnu et dyrlæge besøg den 02/02-2009. Desværre viste det sig også, at der var tilstødt andre komplikationer, i forbindelse med hele denne knæ proces. De nærmere omstændigheder er for komplicerede at beskrive her, men det korte og det lange er, at min lille pige, måske aldrig kommer til at løbe agility. Dog er det endnu for tidligt at sige noget med sikkerhed, jeg må bare vente og se tiden an og håbe på det bedste.
Den 09/01-2009: Så er det tid til en lille opdatering herfra. Tirsdag den 06/01 blev dagen for Crazy's fjerde og forhåbentlig sidste knæ operation. Alt gik godt og når stingene bliver fjernet den 19/01, skulle hun ifølge dyrlægen, være så god som ny og dermed klar til, ganske langsomt, at starte genoptræningen af benet.
Lige bortset fra Crazy's operation, er der ikke sket ret meget den sidste uges tid. Jeg har nemlig været så "heldig" at få reddet mig en ordenlig omgang forkølelse, ondt i halsen og hoste. Det har betydet, at jeg har brugt størstedelen af ugen, på at ligge under dynen og glo fjernsyn og have lidt ondt af mig selv!!! Og tænk jer, jeg glæder mig fakisk helt til at komme tilbage på arbejdet på mandag - jeg er ved at dø efter, at komme ud og snakke med andre mennesker og få en eller anden form for struktur på hverdagen igen. 
Den 03/01-2009: Så blev nytårsaften også overstået og det samme er juleferien desvære også ved at være. Selve nytårsaften holdte jeg i Vor Frue, sammen med mine forældre og hundene. Det var en hyggelig, men stille og rolig aften. Nu skal de sidste 2 dage, før jeg igen skal på arbejde, bruges på lidt rengøring, nogle gode lange ture med hundene og en tur på hesten i det gode vejr.
Den 31/12-2008: GODT NYTÅR..........til alle vores venner,tobenet som firbenet.
Den 29/12-2008: Så er julen vel overstået og det er tid til en lille opdatering. Det har, som altid, været en dejlig og hyggelig tid, sammen med familie og venner og med massere af god mad og gaver. Jeg er så heldig i år, at have fri fra arbejde hele julen og nytåret med, så jeg nyder rigtig ferien og slapper af med hundene og hestene.
Idag har Crazy været til kontrol hos dyrlægen. Knæet er helt sikkert blevet mere stabilt og selvom hun stadig halter en smule, så bruger hun benet fint og virker ikke øm eller irreteret på nogen måde. Desværre viste røngtenbillederne, at der dog stadig vil blive brug for endnu en operation før knæet er helt ok, så det vil blive ordnet tirsdag den 06/01-2009. SUK......det var jo ikke helt hvad jeg havde håbet på, men det bliver dejligt, at få det overstået, så vi kan komme videre og langsomt begynde genoptræningen.
Også på heste fronten er der sket noget i julen. Ida har haft sadel på for første gang og helt som jeg havde ventet, tog hun det i stiv arm og syntes ganske upåvirket af den nye fornemmelse. Sådan Ida........jeg håber hun tager det lige så pænt og roligt, når det engang bliver min tur til at komme på nakken af hende !!! Hvad Helma angår, så er hun rengående og genoptræningen er i fuld gang. Vi er nu oppe på 20-25 min. skridttur dagligt, så det er bare super dejligt.
Den 24/12-2008: Glædelig jul til jer alle.

Den 22/12-2008: Så er næsten alle julegaverne indkøbt og jeg er ved at være klar til juleaften.  Det har været en travl weekend, hvor jeg har fået shoppet julegaver, lavet dekorationer, hjulpet min mor med småkage bagning og så har jeg selvfølgelig også nået et par skridt ture på Helma. I aften er jeg inviteret til en lille julefrokost hos min veninde Bettina og hendes kæreste Lars og deres dejlige knægt Noah.
Den 15/12-2008: Idag har Crazy været til kontrol hos dyrlægen. Han bekræftede, at knæet heler fint og at hun overhovedet ikke virker øm der. Poten har det også meget bedre, der er kun et sår tilbage på trædepuden og hun er begyndt at bruge benet igen. Så nu skal der gå 14 dage mere og så skal vi til kontrol igen den 29/12 og så må vi se,om det bliver nødvendigt med endnu en operation.
Jeg er begyndt at ride Helma igen og til min store lettelse og glæde, virker hun rengående.  Da hun jo skal genoptrænes langsomt, bliver det endnu ikke til mere end 10 min. skridt, men jeg har heller ikke så travlt, for jeg går jo selv med et dårligt knæ og under alle omstændigheder, er det bare super skønt, at komme op og ride igen.

Den 09/12-2008: Jeg har desværre været så uheldig, at forstuve mit knæ igen, så Cindy og jeg må droppe, at deltage i julekonkurrencen i Ølstykke Hallen den 21/12.
Med hensyn til Crazy, så ser det endelig ud til, at det begynder at gå lidt fremad. Hun støtter stadig ikke på benet, men knæet heler fint og poten er ikke så øm mere og så hun har fået humøret tilbage, i stor stil !!! 
Hvad Helma angår, så har hun haft besøg af smeden og skulle nu være klar til, ganske langsomt, at starte genoptræningen. Desværre er det nu mit knæ vi venter på, men forhåbentlig går der ikke alt for lang tid, før jeg kan klare en lille skridt tur.  Den 03/12-2008: Crazy fik forbindingen af i mandags. Knæet heler fint og virker ikke ømt, så det er jo alletiders. Poten derimod ser stadig ikke godt ud. Den er meget hævet og øm og den er også grunden til, at hun stadig ikke støtter på benet og skal gå med krave. Næste gang hus skal til kontrol hos dyrlægen er den 15/12. Der skal de så bedømme hvor langt hun er i helings processen og om hun skal opereres igen med det samme, eller gå 14 dage mere.
Imorgen kommer smeden og giver Helma nye sko på og så starter jeg på at genoptræne hende. Forhåbentlig vil hun vise sig, at være rengående.
Den 01/12-2008: I lørdags var jeg til julefrokost med firmaet. Festen blev holdt på Skt. Helene ferie -og kursuscenter i Tisvildeleje og vi var alle inviteret med partner og det var med overnatning og morgenmad om søndagen. Vi mødtes lørdag eftermiddag til Gløgg og æbleskiver og så kunne man ellers slappe af til vi skulle spise kl. 18.30. Maden var super og bandet der spillede, var også rigtig gode og jeg tror, at alle havde en rigtig go' aften. Søndag kl. 09.00 mødtes vi til morgenmaden og bagefter var det tid til, at sige farvel og drage hjemad.
Idag skal Crazy til kontrol hos dyrlægen og hvis alt går vel, får hun forbindingen af. Så hold fingrene krydset. 

Den 24/11-2008: Idag har Crazy været hos dyrlægen til tjek og det så pænt ud sagde de. Hun skal dog beholde skinne og forbinding på en uge mere.
Den 22/11-2008: Sneen har lagt sig og landskabet er dækket af et fint hvidt tæppe. Det var et smukt syn at vågne op til og Crazy, som aldrig havde set sne før, virkede noget forundret og måtte straks ud og se, hvad det var for noget mærkeligt hvidt stads. Der gik heller ikke lang tid, før hun glad trillede rundt i sneen og fuldstændig havde glemt, alt om sit dårlige ben og den irreterende forbinding. Det var super dejligt at se hende lege, glad og ubekymret igen.

Den 19/11-2008: Så er der kommet endelig besked fra dyrlægen. Operationen er ikke lykkeds og alt hvad vi har været igennem i løbet af de sidste 3 uger, har været fuldstændig nytteløst !!! Fordi det bristede efter første operation, har det ikke været muligt, at stramme knæskallen så meget op igen, at den vil blive på plads. Så nu er vi tilbage hvor vi startede og nu skal der gå en måned, hvor benet skal have lov at hele og have ro og så skal hun opereres igen, efter en anden metode. Øv, det er bare så synd for min lille hund, at hun skal alt det igennem. Men dyrlægen holder fast i, at hun nok skal blive helt rask og komme til at løbe agility, Så det må jeg jo bare holde fast i og tro på 
Den 18/11-2008: Crazy er atter indlagt på Gundsø Dyreklinik. Dyrlægen valgte at beholde hende igår, da benet ikke føltes helt som det skulle. Så nu vil han åbne det igen idag, for at se hvad der er sket.
Den 17/11-2008: Det er noget værre lort med den forbinding !!! Den er gledet igen, så i eftermiddag må jeg endnu engang tage turen til dyrlægen, for at få lagt den om.

Den 15/11-2008: Jeg har endnu engang måtte en tur til dyrlægen med Crazy. Forbindingen var skredet, så vi måtte ud og have den lagt om.
Den 13/11-2008: Det er nu ved at være en måned siden, at Helma blev opereret i benet. Såret heler fint, men hun er desværre ikke blevet rengående.  Oven i det hele, har hun nu også fået muk på det dårlige ben og det gør selvfølgelig ikke situationen bedre. Jeg har derfor besluttet, at se tiden an til efter jul og hvis ikke hun er haltfri til den tid, så må vi tage stilling til, hvad der så skal ske med min lille ponypige.
Crazy har været til tjek hos dyrlægen idag. Knæet er stadig meget svagt og bærer præg af, at have været opereret 2 gange på så kort tid. Derfor skal forbindingen blive på, mindst en uge mere.
Den 11/11-2008: Her til aften var Cindy og jeg til trænings afslutning i TAK. Hver Sæson bliver afsluttet med en prøve, der er med til at bestemme hvilket hold man skal træne på i næste sæson. For Cindy og jeg gik prøven rimeligt og vi blev nr. 2 og fik 56 point ud af 70 mulige. Så nu er agility træningen altså slut for i år, men vi glæder os allerede til april, hvor vi starter træningen op igen og hvor lille Crazy også er blevet gammel nok, til at begynde at løbe agility.
Den 10/11-2008: Så er endnu en weekend gået og som altid, er den fløjet afsted ! Fredag aften/nat kl. 01.00 måtte jeg igen afsted til dyrlægen med Crazy. Hendes pote var hævet til 3 dobbelt størrelse og jeg troede at forbindingen var for stram. Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet. Den hævede pote var istedet kommet af, at hun havde slikket og bidt sig selv. Så nu er poten også bundet ind og forhåbentlig kommer der ikke flere komplikationer.
Lørdag eftermiddag var Cindy og jeg, sammen med Susanne og Chili og andre fra TAK, til bryllup i Glostrup kirke. Eller det vil sige, vi stod udenfor kirken og tog imod, da brudeparret og hele følget kom ud. Hundene, der alle var pyntet til lejligheden med hvide tyld sløjfer, opførte sig upåklageligt og jeg tror helt bestemt, at vi var en succes.
I eftermiddag skal Crazy ud til dyrlægen og have skiftet sin forbinding. Jeg håber, at alt er som det skal være og at hun snart kan blive fri for den tunge forbinding, så hun igen kan bevæge sig lidt rundt.
Den 07/11-2008: Igår blev Crazy endnu engang opereret i knæet og det var som dyrlægen havde frygtet, den indvendige syning der var gået op, så knæskallen igen kunne smutte ud. Det skulle nu være fikset og iorden og denne gang har hun fået benet lagt i en skinne med en stor forbinding udenom, så vi ikke risikerer, at hun ødelægger eller belaster benet igen. Så nu er der ikke andet at gøre, end at vente og se tiden an og forhåbentlig holder det denne gang.
Den 05/11-2008: Der er desværre sket et tilbagefald for stakkels Crazy. Imorges gik hendes knæ igen af led og efter et besøg hos doktor dyr, blev det besluttet, at de vil åbne hende igen imorgen, for at se hvad der er sket.
Den 03/11-2008: Igår, søndag den 02/11, var Cindy og jeg til agility stævne i Vallensbæk. Sammen med Scott og Susanne og 2 af deres hunde (Cimba og Cosmo), tog vi hjemmefra ved 10.00 tiden og Cindy og jeg skulle løbe vores første løb ved 11.00 tiden. Første løb (agilityklassen) gik udemærket. Det blev til en fejlfri runde, men vi var for langsomme og blev slået på tid af Ole og Zigga og blev dermed nr. 2 (ud af 3 startende i klassen). Andet løb (springklassen) skulle løbes ved 16.00 tiden og det gik også fint. Desværre lavede Cindy 10 fejl, da hun havde 2 værringer på tunellen, men farten var go' og Cindy nød det og havde det sjovt. Pga. af de 10 fejl blev det kun til en 4. plads (ud af 4 starter i klassen). Alt i alt havde vi en rigtig dejlig dag sammen med alle vores agility venner og vi glæder os til at se dem igen, når stævne sæsonnen 2009 starter 
 Lille Crazy måtte jo desværre blive hjemme fra stævne denne gang, da hun ikke må belaste sit dårlige ben. Men heldigvis går det synligt fremad og hun går allerede helt normalt på benet, uden at halte det mindste. Men pyha, Man skal have øjne i nakken, for at forhindre, at hun løber alt for meget rundt og springer op og dermed belaster sit ben. Heldigvis skal hun jo have krave på, så hun ikke piller i såret, og sjovt nok har det den effekt på hendes ben, at når hun har den på, så virker benene ikke !!! Hun nægter simpelthen at røre sig ud af flækken, når hun har den på.
Den 31/10-2008: Så er Crazy's operation vel overstået. Hun blev opereret i knæet igår den 30/10 og alt gik lige efter planen. Så ifølge doktor dyr, bliver hun fuldstændig rask og så god som ny  Den lille stakkel er dog stadig meget øm, trods smertestillende medicin, og hun nægter pure, at stå op fra sin kurv, hvor hun ligger og har meget ondt af sig selv. Genoptræningen kommer til at bestå af 14 dage, hvor hun kun må luftes i kort snor og så må vi ellers begynde, lige så forsigtigt, at gå små korte ture igen. Dermed er trænings sæsonnen desværre slut for os i år, men til foråret starter vi på agility begynder holdet og det glæder vi os rigtig meget til.
Den 25/10-2008: Idag har vi haft besøg af en proffesionel fotograf i stalden og jeg fik taget, nogle forhåbentlig, rigtig gode billeder af Ida. Billederne bliver selvfølgelig også lagt herind på hjemmesiden så snart jeg har dem, så kig ind igen i den nærmeste fremtid og se de fine billeder af min lille pige 
Den 23/10-2008: Øv, øv og atter øv, Crazy's ben er desværre ikke blevet så meget bedre, som jeg havde håbet på, så derfor har jeg idag lavet aftale med dyrlægen om, at hun skal ud og røngtenfotograferes på torsdag den 30/10. Hvis dyrlægen vurderer, at der er behov for operation, så bliver denne foretaget samme dag.

Den 15/10-2008: Idag har jeg hentet Helma hjem fra dyrlægen. Det viste sig, at der sad en lille bensplindt og generede og det var derfor, at bylden blev ved med at komme igen og hun blev ved med at være halt. Helma blev opereret her til formiddag og det lykkeds at fjerne splindten. Så nu skal operations såret bare hele, og så skulle hun forhåbentlig blive så god som ny.
Det går heldigvis også bedre med lille Crazy's bagben. Knæet går stadig af led engang imellem, men det sker sjældnere og sjældnere og det er helt sikkert blevet meget bedre. Så der er heldigvis gode udsigter til, at det går iorden af sig selv, så hun undgår operation.
Den 13/10-2008: I aften kører jeg Helma ud til Gundsø dyreklinik hvor hun skal overnatte til imorgen, hvor dyrlægerne vil kigge på hendes ben og evt. tage røngtenbilleder, for at finde ud af, hvorfor hun stadig er halt. SUK.......jeg håber ikke, at det viser sig, at der er noget alvorligt galt med min lille ponypige!
Den 12/10-2008: I weekenden (10, 11 og 12/10) blev Nordmarksgårdens årlige "ridelejr" afholdt og turen gik, som sædvanelig, til hytten i Bidstrup skov. Vi var 17 ryttere og 15 heste der drog afsted mod skoven fredag morgen. Jeg skulle have haft Helma med, men da hun stadig ikke er blevet rengående, måtte jeg tage afsted uden hest. Turen var, som altid, en kæmpe succes. Vejret var med os og alle havde nolge dejlige rideture i skoven. Jeg fik også redet lidt, idet jeg fik lov til at låne Birgits lille isbuk (Trausti) til en skøn ridetur uden sadel, lørdag eftermiddag.  Fredag aften bød som altid på kage konkurrence og lørdag aften var der fest, med bøffer på grillen, massere af drikkevarer og højt humør. Søndag red de fleste en tur, inden frokosten blev serveret og så var det tid til at pakke sammen og rengøre hytten, inden vi vendte næsen hjemad. Jeg glæder mig allerede til næste år, hvor jeg forhåbentlig selv har hest med.
Den 10/10-2008: Crazy måtte en tur til dyrelægen idag  Den lille stakkel slog højre bagben da hun gled på vej op af trappen tirsdag aften og hendes bagknæ var begyndt at gå af led. Dyrlægen ordinerede smertestillende og massere af ro, og så måtte vi se tiden an en uges tid ! Med massere af hvile, burde sener og ledbånd sagtens kunne trække sig sammen igen, mente dyrlægen. Men hvis ikke det bliver bedre,skal hun have taget røngten billeder og måske bliver en operation nødvendigt - men jeg håber selvfølgelig ikke, at det kommer så vidt.
Den 02/10-2008: Crazy er meldt til udstillingen i Herning den 09/11-2008. Det bliver dermed mit første møde med udstillings verdenen og jeg er meget spændt på hvordan det vil komme til at gå.

Den 01/10-2008. Så er jeg startet på mit nye job hos 2M Locatel i Tåstrup. Mine nye kollegaer har taget super godt imod mig og jeg er sikker på at jeg nok skal blive glad for at være der.
30/09-2008: Idag var min sidste arbejdsdag hos Schenker A/S. Det var lidt underligt, at skulle sige farvel til de kollegaer man har arbejdet sammen med i 7 år, men samtidig glæder jeg mig til at komme igang med mit nye arbejde.
Den 28/09-2008: Søndag den 28/09 var Crazy og jeg, sammen med en hel del andre Pyræneer ejere, i Jægerspris til hyrdetest. Vi mødtes hos Team Egemosen kl. 10.00 og efter et ordenligt morgenmåltid gik det løs. Hundene blev præsenteret for fårene og selvom nogle var lidt betænkelige i starten, fik næsten alle hundene støvet deres hyrde instinkter grundigt af. Alle havde en dejlig dag og Crazy (som ellers var en af dem, der var lidt betænkelige i starten) endte med at syntes, at de der lamsebamser bare var super sjove at løbe efter.
|
|
 |
|
|
|