 |
 |
|
 |
 |
Den bør opdrages gennem indfølingsevne, konsekvens og motivation, derfor er den nok mest egnet til den noget erfarne hundefører.
Foto: KHKG
|
Oprindelse.
Den Pyrenæiske Hyrdehund var for bare få årtier siden stadigvæk næsten kun kendt i sit hjemland Frankrig. Den stammer oprindelig fra de Pyrenæiske bjerge. Her hjalp den hyrden med at samle, flytte og evt. udskille dyrene, mens den store Pyrenærhund blev brugt til det egentlige forsvar af flokken mod f.eks. bjørne.
Udseende.
Helhedsindtrykket bør være en hund der, trods sin lille størrelse og vægt, udstråler et maksimum af energi. Det altid årvågne udtryk og dens fiffige og mistænksomme mine, kombineret med meget livlige bevægelser, giver denne race sit unikke udseende. Tæverne måler 38-46 cm og hannerne 40-48 cm. Pelsen er lang eller halvlang. En gang imellem ser man, at pelsen er snoet sammen (robe cardenette). Farven kan være forskellige nuancer af fawn med eller uden islæt af sorte hår, brindle, grå, skiffergrå, sort eller harlekin. En smule hvidt på bryst eller poter er tilladt. I Frankrig bliver hundene både øre- og halekuperet. Dette er forbudt i Danmark. Naturlig stumphale kan forekomme. For udførlig standard se FCI nr. 141.
Egenskaber.
Lille, livlig og med en stor livsglæde - dette er, hvad der først falder en for, når man som ejer skal beskrive den. Det er gennem sin oprindelse, at man skal forstå denne race: Den er meget stærkt knyttet til sin fører, nærer stor kærlighed til sin familie og venner men udviser til tider et mere reserveret væsen ved førstegangsmøde med fremmede mennesker. Fra hyrdearbejdet, i de ofte svært tilgængelige bjergegne, udspringer også dens store energi, udholdenhed, årvågenhed, balanceevne og lynhurtige reaktionshastighed. Man skal være indstillet på at afse megen tid til den - en Pyrenæisk Hyrdehund kræver at få opgaver i hverdagen. Det er en race
med relativ stor
tilpasningsevne såfremt dens store behov for kontakt til fører/familie tilgodeses; således kan den f.eks. også trives i byen.
Den bør opdrages gennem indfølingsevne, konsekvens og motivation, derfor er den nok mest egnet til den noget erfarne hundefører. Til gengæld vil den, i dette tilfælde, kvittere ved at være en humørfyldt og meget lærevillig elev.
I hyrdearbejdet går den tæt på fårene.
Den benytter hele sin lille krop og gør, hvis det er nødvendigt. Foruden sit job som hyrdehund har den især gjort sig bemærket som agilityhund med resultater i verdensklasse. Men også i andre hundesportsgrene, som f.eks. lydighed, kan den være med helt fremme.
Pleje og sundhed. Den Pyrenæiske Hyrdehund er en sund hund, der ofte lever til langt op i årene. Arvelige sygdomme, om end de generelt ikke udgør et problem, er HD, epilepsi og hjertefejl. Pelsen er nem at holde. Selv de mest langhårede kan nemt klare sig med en gennembørstning en gang ugentlig.
|
|
 |