Cindy: 19/02-1997 - 27/12-2011.
The Last Battle
If it should be that I grow frail and weak
And pain should keep me from my sleep,
Then will you do what must be done,
For this -- the last battle -- can't be won.
You will be sad I understand,
But don't let grief then stay your hand,
For on this day, more than the rest,
Your love and friendship must stand the test.
We have had so many happy years,
You wouldn't want me to suffer so.
When the time comes, please, let me go.
Take me to where to my needs they'll tend,
Only, stay with me till the end
And hold me firm and speak to me
Until my eyes no longer see.
.I know in time you will agree
It is a kindness you do to me.
Although my tail its last has waved,
From pain and suffering I have been saved.
Don't grieve that it must be you
Who has to decide this thing to do;
We've been so close -- we two -- these years,
Don't let your heart hold any tears.
Author Unknown
'
Tikki: 22/04-1994 - 14/07-2011.
Tjørnegårdens Independence (Ida): 04/07-2005 - 19/07-2011.
Smukke, fantastiske Ida kom ind i mit liv i foråret 2008.
Jeg havde måtte sige farvel til min elskede gamle Musse og skulle finde en værdig efterfølger.
Jeg var klar over, at Ida skulle være min nye hest, allerede da jeg læste annoncen og efter at have set hende, var jeg slet ikke i tvivl.
Vi var "ment to be".
Ida var, ligesom Musse, en dame med sine egne meninger om tingene, men altid utrolig kærlig, fornuftig og samarbejds villig.
Som 4 års tilred jeg hende selv, uden problemer.
Vi fik en masse dejlige oplevelser og rideture sammen, både på banen og i terrænnet.
Ida var altid en fornøjelse at ride.
Men tiden med Ida blev desværre alt for kort.
I starten af December 2010, pådrog hun sig en skade på det ene bagben, efter et spark fra en af de andre heste på folden.
I første omgang troede jeg ikke det var så slemt, men sandheden viste sig desværre at være en anden og den 19 Juli 2011, sagde jeg farvel til min smukke sorte skønhed for altid.
Ida sov ind på græsset foran stalden, med munden fuld, af græs og gulerødder.
Ida, selvom vi kun fik kort tid sammen,så nåede du, at komme til at betyde så uendelig meget for mig.
Du lærte mig utrolig meget ridemæssigt. Vi forstod hinanden og vi passede bare perfekt sammen, fra dag et.
Med dig nåede jeg længere end jeg nogensinde havde troet var muligt.
Du er elsket og savnet, hver eneste dag.
Vi ses igen min smukke ven.
R.I.P.
May it be an evening star
Shines down upon you
May it be when darkness falls
Your heart will be true
You walk a lonely road
Oh! How far you are from home
Darknes has come
Believe and you will find your way
Darkness has fallen
A promise lives within you now
May it be the shadows call
Will fly away
May it be your journey on
To light the day
When the night is overcome
You may rise to find the sun
Darkness has come
Believe and you will find your way
Darkness has fallen
A promise lives within you now.
Enya
Annie Merete Thomsen: 28/03-1938 - 18/05-2010.
Min elskede mor har fået fred, tirsdag den 18/05-2010, efter lang tids smertefuld sygdom.
Fredag den 14/05 om morgenen, faldt hun om derhjemme på badeværelset med hjertestop og selvom det, i første omgang, lykkeds af få hjertet igang igen, var der desværre sket stor skade på hjernen pga. iltmangel.
Efter 3 døgn i koma, fik vi beskeden om, at hun aldrig ville vågne op igen og min far og jeg måtte tage den tunge beslutning, at slukke for respiratoren og give slip.
Elskede mor, hvor jeg dog savner dig!
Der går ikke en eneste dag, uden at jeg tænker på dig og ønsker at du var her.
Du vil altid være i mit hjerte og jeg ved at vi skal ses igen.
R.I.P.
They say memories are golden
well maybe that is true.
I never wanted memories,
I only wanted you.
A million times I needed you,
a million times I cried.
If love alone could have saved you
you never would have died.
In life I loved your dearly,
in death I love you still.
In my heart you hold a place
no one could ever fill.
If tears could build a stairway
and heartache make a lane,
I'd walk the path to heaven
and bring you back again.
Our family chain is broken,
and nothing seems the same.
But as God calls us one by one,
The chain will link again.
Author unknown
MUSSE: 1984 - 10/01-2008.
Smukke Musse kom ind i mit liv i foråret 1994. Jeg fandt hende i den blå avis og faldt straks for hende. Hun var alt hvad jeg ønskede mig.
Det var dog ikke altid en dans på roser, for både Musse og jeg havde vilje og temperament, men vi lærte efterhånden at samarbejde og stole på hinanden og vi fik 14 vidunderlige, spændende og fantastiske år sammen.
Musse blev aflivet torsdag den 10/01-2008 på græsset, foran hendes boks vindue.
Hun blev 24 år gammel og var efterhånden temlig plaget af div. alderdoms skavanker, så jeg måtte tage den tunge beslutning og sige farvel til min elskede ven.
Musse, du er uerstattelig og jeg vil altid savne dig. Vi ses min skat.
R.I.P.
Don´t cry for horses that life has set free.
A million white horses forever to be.
Don´t cry for the horses now in God´s hand.
As the dance and they prance in a heavenly band.
They were ours as a gift, but never to keep.
As they close their eyes forever to sleep.
Their spirits unbound. On silver wings they fly.
A million white horses against the blue sky.
Look up into heaven, you´ll see them above.
The horses we lost, the horses we loved.
Manes and tailes flowing they gallop through time.
They were never yours - They were never mine.
Don´t cry for the horses. They´ll be back someday.
When our time is gone, they will show us the way.
Do you hear that soft nicker? Close to your ear?
Don´t cry for the horses. Love the ones that are
here.
Author unknown
