 |
 |
|
 |
 |
Tjørnegårdens Independence.
Kaldenavn:
Ida
Født: 04/07-2005
Køn: Hoppe
Højde: 163 Cm. (vokser stadig)
Race: Dansk Varmblod
Far: Saint Cloud, DVH 693 DK DV
Mor: Coco Mignon Grafteberg, DH 5410 DK DV
Morfar: Come Back II, DVE 560 DK DV
Farfar: Neuquen XX
Jeg købte Ida i Febuar 2008, efter jeg desværre havde måtte sige farvel til min elskede gamle Musse. Jeg kiggede på mange heste før jeg fandt Ida, og man kan roligt sige, at det var kærlighed ved første blik, ihvertfald fra min side  Jeg vidste med det samme, at jeg simpelthen bare måtte eje denne smukke, dejlige hest. Ida er en stor personlighed. Hun er kærlig, blid og tillidsfuld og, sin alder taget i betragtning, yderst fornuftig.
Tilridningen af Ida blev påbegyndt i marts 2009 og hun har opført sig yderst eksemplarisk hele vejen igennem. Jeg nåede dog ikke ret langt med tilridningen, før jeg måtte stoppe igen, idet damen besluttede sig for, at begynde at vokse. I Juli tog vi ridningen op igen og også denne gang, er det gået over al forventning. Den 20/08-2009 startede vi undervisning hos Linda Linnemann. Linda har uddannet mange ungheste i dressurens svære kunst og rider selv hos Henrik Johansen og underviser efter hans principper.
I December 2010 blev Ida, under en foldtur, desværre sparket på hasen og pådrog sig et stort sår. Skaden viste sig senere at være mere omfattende end først antaget og såret havde desværre været så dybt, at benhinden var blevet påvirket og det resulterede i knogle nydannelse på haseleddet, samt en svær gaffelbånds skade. Efter lange, svære overvejelser tog jeg beslutningen og den 19. Juli 2011 blev Ida aflivet.
Tjørnegårdens Independence
|
|
 |